Annonce
Ugeavisen Grindsted

Handelsstandsforening råber op: - Brug os

Jonas Pedersen, formand for Grindsted Handelsstandsforening, kommer nu med et opråb til alle om at bruge de lokale butikker. Selv havde han seks kunder i går. - Vi vil gøre hvad som helst for jer, lyder hans opråb til kunderne. Arkivfoto: Martin Ravn
Jonas Pedersen, formand for Grindsted Handelsstandsforening, kommer med et opråb til kunderne: Brug os, vi vil gøre hvad som helst
Annonce

Grindsted: I løbet af hele tirsdag havde Hr. P i Grindsted seks kunder, og tirsdag aften kom der nye coronarestriktioner fra statsminister Mette Frederiksen. Det fik onsdag morgen Jonas Pedersen, formand for Grindsted Handelsstandsforening, til at sende en mail til alle sine medlemmer.

- Vi står alle i en meget svær situation lige nu. Tingene ser efter min mening uoverskuelige ud. Omfanget af denne krise er svær at gennemskue. Nogen er desværre blevet tvunget til at lukke ned i en periode. Vi må alle prøve at holde hovedet højt og gøre alt, hvad vi kan for at komme ud på den anden side, skriver han blandt andet.

Open By Night og kræmmermarked aflyses

Open By Night og kræmmermarked i starten af april er aflyst.

Handelsstandsforeningens generalforsamling midt i april gennemføres, med mindre tingene ændrer sig.

Annonce

Vi vil gøre alt

Avisen ringede ham op for at høre, hvor slemt det står til.

- Jeg vil ikke klynke, men lige nu har vi ikke andre muligheder end at gå ud og være ærlige om, hvor slemt det er, siger Jonas Pedersen, som selv er i gang med at sende medarbejdere hjem.

Han opfordrer derfor alle til at bakke op om det lokale butiksliv.

- Vi vil gøre hvad som helst. Vi kan lave virtuelle fremvisninger. Vi kan Facetime med kunderne og vise dem rundt i butikken. Vi kan bringe varer ud, siger Jonas Pedersen, der så sendt som tirsdag aften sendte varer ud til kunder.

- Ring og spørg, hvis der er noget, I mangler. Jeg er sikker på, at alle butikker er klar til at gøre, alt hvad de kan for at bevare kontakten til kunderne og rent ud sagt sikre, at der kommer penge i kassen, tilføjer han.

Annonce

Strålende forår aflyst

Jonas Pedersen havde ellers set frem til et strålende forår, hvor konfirmationerne betyder en stor sæson i butikken.

- Vi stod 100 procent klar til at vise en flot butik frem, men nu er der ingen kunder at vise den frem til, siger Jonas Pedersen, som netop har aflyst butikkens to års fødselsdag for ikke at risikere smittefare ved folk, der ville komme til at stå tæt.

Hvor længe kan I holde til det her?

- Det ved jeg ikke. Det er uoverskueligt, for vi ved ikke, om det kun varer 14 dage, eller om det bliver to eller fire måneder. Vi har stadig vores faste udgifter, siger Jonas Pedersen og kommer med en indtrængende appel til alle kunder:

- Brug os. Brug os alt det, I kan. Hvis I gerne vil have, at vi skal være her i morgen, så brug os i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biffen

Annonce