Annonce
Ugeavisen Grindsted

Handelstandsforening var kørt fast, men så kom Lars og Jacob med en minilæsser

En minilæsser fra JN Entreprise og to raske medarbejdere har sikret, at betonklodserne til aftenes "Film under åben himmel" er på plads. Privatfoto
Annonce

Grindsted: Handelsstandsforeningen var lige ved at være bange for, at aftenens arrangement "Film under åben himmel" måtte aflyses.

Betonklodserne, der skal holde biografområdet fri for biler, var blevet leveret i den ene ende af Torvet, men det viste sig, at de skulle bruges i den anden ende. Der stod så sekretæren - ude af stand til at løfte de tunge klodser så meget som en millimeter og uden forbindelser til nogen, der var stærke nok.

Redningsmændene var dog lige om hjørnet. Ved Idéfarver var nemlig to medarbejdere fra JN Entreprise i gang med noget arbejde med en minilæsser. Sekretæren stoppede op og spurgte spontant, om de ville hjælpe. Det ville de - og få minutter senere lå betonklodserne på rette plads.

Fra chef Jes Nikolajsen er der opbakning til den indsats, som en kort stund fjernede Lars Laustsen og Jacob Lind fra den opgave, de egentlig var i byen for at lave.

- Når vi alligevel er der, så er det da alletiders, at de træder til. Vi er vant til at hjælpe med alt muligt, lyder det fra Jes Nikolajsen.

Dermed er aftenens forestilling reddet. Klokken 20.30 vises komedien "Jagtsæson" på storskærm ved Grand Hotel på Torvet. Medbring selv klapstol og tæpper med, mens Kino sælger slik, popcorn og sodavand, og Pingvin & co. sørger for tapas, vin og øl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biografen

Ugeavisen Grindsted

Tak er kun et fattigt ord

Annonce