Annonce
Ugeavisen Grindsted

Har været ansat i 46 år: Årets medarbejder på DuPont har fokus på sikkerhed

Fabrikschef Martin K. Madsen overrakte diplomet i forbindelse med en lille julefrokost i afdelingen. Den blev i øvrigt afsluttet med smagsprøver på de otte slags småkager, som Viggo Kaldahl altid bager til jul. PR-foto
Viggo Kaldahl har 46 års ansættelse og blev mandag hædret af kollegerne på DuPont i Grindsted.
Annonce

Grindsted: 16 år. Så længe er det siden, at der har været et arbejdsuheld med fravær til følge i den afdeling hos DuPont Grindsted, som Viggo Kaldahl har ansvar for. Viggo Kaldahls fokus på medarbejdernes sikkerhed og trivsel var den centrale årsag til, at han mandag blev udnævnt til årets medarbejder på fabrikken – indstillet af kollegerne fra de afdelinger, han har ansvar for. Det skriver DuPont i en pressemeddelelse.

-  Det har altid haft min interesse at skabe en rar og sikker arbejdsplads. Sikkerheden er altid første punkt på vores morgenmøde i afdelingen. Hvis der har været hændelser i andre afdelinger – eller måske fra privatlivet – tager vi det også op for at se, hvad vi kan lære af det, fortæller Viggo Kaldahl i pressemeddelelsen.

Annonce

Leder i en tidlig alder

Han blev ansat på det daværende Grindstedværket i 1974, hvor han som helt ung blev arbejdsleder i vitaminfabrikken med først 35 og ganske snart 50 mand ansat.

Viggo Kaldahl med sit diplom som Årets Medarbejder. PR-foto

- Jeg kom som mejeritekniker fra Randers Mælkecentral til en virksomhed, jeg slet ikke kendte. Det var en kæmpe omvæltning, og at jeg skulle blive her i 46 år, drømte jeg slet ikke om, siger han ifølge pressemeddelelsen.

Annonce

70 år og i topform

Men 46 år er det alligevel blevet til, og dåbsattesten røber, at han har rundet de 70 år. Udløbsdatoen for jobbet på fabrikken i Grindsted er ikke sat, og formen er bestemt også til mere.


Aat jeg skulle blive her i 46 år, drømte jeg slet ikke om.

Viggo Kaldahl, årets medarbejder på DuPont Grindsted


Tre gange om ugen løber han en tur ud omkring Engsøen – ruten varierer mellem 10 og 15 kilometer. Fem gange inden for de seneste år har han løbet et af de mest udfordrende maratonløb herhjemme, hvor rundstrækningen fire gange fører løberne ned gennem kalkminerne i Daugbjerg og Mønsted tæt på hans fødeegn ved Viborg. Han og fru Anne-lise er ivrige cyklister og er nu også begyndt på længere vandreture, blandt andet tværs over Jylland. Og så er der også lige et sommerhus ved Bork syd for Ringkøbing Fjord at tage vare på.

Bor i Grindsted

  • I de første år i Grindsted boede Viggo Kaldahl på et værelse, mens hans kone, Anne-Lise, gjorde sin pædagoguddannelse færdig i Viborg.
  • I 1979 byggede de huset i østbyen, hvor de stadig bor.
  • Anne-Lise gik på pension for tre år siden fra et job på specialundervisningscentret på Søndre Skole.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

40 års jubilæum

Annonce