Annonce
Ugeavisen Grindsted

Hjælp: Headspace er åbent igen

Ungerådgiver Martin Skov Jakobsen og centerchef Susanne Mathiesen er klar til at byde unge indenfor igen i Headspace. Arkivfoto: Chresten Bergh
Headspace åbner igen. Personalet har under coronakrisen været i telefonisk kontakt med mange unge, hvor tankerne er fyldt af ensomhed og usikkerhed.
Annonce

Grindsted: Det meste af Danmark genåbner forsigtigt, og det er man med på i Headspace.

Det anonyme og gratis rådgivningstilbud for børn og unge kan således igen modtage besøgende i centret på Østergade i Grindsted fra ugen begyndende den 18. maj.

Man kan dog stadig ikke bare ankomme - man skal have en aftale - enten ved at ringe eller sende en sms til centret.

- Medarbejderne har været tilbage i huset i denne uge for at gøre klar til at modtage de unge. Vi har samtalerum, hvor vi har fire kvadratmeter per person, forklarer Susanne Mathiesen, centerchef i Grindsted.

Kontakt Headspace

Man kan kontakte Headspace i Grindsted på telefon 53733007.

Alternativt kan man sende en sms til 1403, hvor man skriver "HS Billund" efterfulgt af ens besked. Så man bliver kontaktet af Headspace.

Annonce

Mange telefonsamtaler

Under nedlukningen har Headspace haft mange telefonsamtaler med børn og unge, ligesom man i de sidste to uger også har kunnet tilbyde samtaler på gåtur (walk-and-talk).

De unge har især haft lyst til at tale om ensomhed og usikkerhed.

- Usikkerhed og uvished - for studentereksamen, for ens skolegang og bekymringer om fremtiden har fyldt meget. Nogle har oplevet, at deres sabbatår pludselig udviklede sig helt anderledes, og de skulle tage stilling til, hvad de skulle gøre nu. Nogle har følt sig isoleret, fordi de ikke kunne se deres familier på grund af coronafrygt. Og nu, hvor man åbner samfundet op igen, er der usikkerhed om, hvordan man kommer i gang med det hele igen, når de faste rammer og strukturer er væk, fortæller Martin Skov Jakobsen, ungerådgiver i Headspace.

Headspace i Grindsted vil have åbent tirsdag til torsdag 12-16 efter aftale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biffen

Annonce