Annonce
Ugeavisen Grindsted

Hotel Hedemarken støtter motorik- og kampsportcenter

Hotelchef Kenneth Thomsen hos Hotel Hedemarken, til venstre, bakker op om en nyt motorik- og kampsportscenter ved Magion. Steen Bang fra GGIF Gymnastik og støttegruppen bag motorik- og kampsportscenteret er glad for opbakningen.
Hotel Hedemarken donerer 50 kroner for hver bestilling af weekend tapas til et nyt motorik- og kampsportcenter ved Magion.

Grindsted: Sten Bang fra GGIF Gymnastik og støttegruppen bag motorik- og kampsportcenteret ved Magion var klar på en aftale, da Kenneth Thomsen fra Hotel Hedemarken kom med et godt tilbud om et samarbejde.

Det har resulteret i, at for hver Weekend Tapas der bliver solgt, donerer Hotel Hedemarken 50 kroner til byggeri af et nyt motorik- og kampsportcenter.

- Vi er meget glade. Vi er så småt i gang med at samle penge ind til etableringen af et motorik- og kampsportcenter, så opbakningen fra Hotel Hedemarken er fantastisk og motiverer os til at arbejde videre, siger Sten Bang.

Annonce

Krydser fingre

Et nyt motorik- og kampsportscenter vil give enestående muligheder for, at børn og unge kan brænde energi af med gymnastik, motorik og kampsport. Dette initiativ vil Kenneth Thomsen fra Hotel Hedemarken gerne bakke op om.

- Det er vigtigt, at de unge har gode rammer til at dyrke deres fritidsinteresser, så det var oplagt for os som lokal virksomhed at træde til med hjælp, da vi hørte om projektet. Nu krydser vi fingre for, at folk køber en masse Weekend Tapas – vi er i hvert fald klar i køkkenet, siger hotelchef Kenneth Thomsen.

Weekend Tapas bestilles direkte hos Hotel Hedemarken på 4110 8015.

Prisen for to personer er 298 kroner. Weekend Tapas fås også til én person samt til børn.

Man kan se mere om menuen på www.hotelhedemarken.dk.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

25 år på Agrometer

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Spilletider byttet om

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Lions fik lange arme

Annonce