Annonce
Ugeavisen Grindsted

Hr. P råber op: Husk at julehandlen foregår i de lokale butikker

Medindehaver af herretøjsforretningen Hr. P, Jonas Pedersen, håber, at kunderne på trods af påbud om at bruge mundbind i butikkerne, vil handle lokalt. Foto: Jan Kronvold
Jonas Pedersen fra herretøjsbutikken Hr. P gør opmærksom på, at man skal huske at handle lokalt og se ud over irritationen ved at skulle bruge mundbind i butikkerne.
Annonce

Grindsted: 2020 har været et særdeles vanskeligt år for mange brancher på grund af Covid-19.

I særdeles detailhandlen, som har været lukket ned og som nu frygter, at corona-restriktionerne gør, at mange vælger at handle julegaver over nettet i stedet for at benytte de lokale butikker.

- Vi bliver nødt til at se ud over vores irritation over at skulle gå med mundbind i butikkerne, og huske at vi skal handle lokalt – for butikkernes, for byens og dermed for vores egen skyld, siger Jonas Pedersen, der også er formand for Grindsted Handelsstandsforening.

Inden for de seneste 14 dages har man hos Hr. P kunnet mærke en mindre afmatning, men både Jonas Pedersen og personalet håber og tror, at det er en form for stilhed før storm.

Jonas Pedersen håber, at Black Friday kan sætte lidt gang i forbrugsfesten, for selv om folk ikke kan gå til fester, så er der jo beviseligt en god økonomi hos mange borgere, da disse jo er afskåret fra eksempelvis udenlandsrejser og mange andre ting, som Corona krisen jo har sat en stopper for.

Annonce

Virtuel fremvisning

- Man kan jo håbe på, at det udmønter sig i en lyst til at bruge penge i de lokale butikker – på trods af, at man er nødt til at iføre sig et mundbind. På Black Friday har vi valgt at holde fast i de seneste års lange åbningstider fra klokken 8.00 til klokken 24.00, så alle interesserede kan få tid til at handle tøj, uden at der er for mange kunder i butikken på det pågældende tidspunkt, siger Jonas Pedersen.

Hos Hr. P har man ellers lagt sig i selen for at yde kunderne en ekstra service som betyder, at borgerne i Grindsted og omegn kan sidde hjemme i sofaen og købe deres julegaver. Man kan nemlig ringe til Hr. P og få en virtuel fremvisning af julegaveidéer via facetime eller skype, og den vare man eventuelt beslutter sig for at købe, kan så blive pakket ind og derefter leveret på kundens adresse.

Annonce

Gratis udbringning

Udbringning sker med ordningen ’’Billund kommune bringer gratis ud’’. En ordning Jonas Pedersen er meget glad for er kommet i gang igen.

- Det er godt for hele byen, at Billund Erhvervsfremme igen har sat gang i udbringningen som vi også havde i foråret. Ordningen gælder for alle medlemmer af handelsstandsforeningen, siger Jonas Pedersen.

I herretøjsbutikken i Vestergade kan man også bestille tid, og få en udvidet personlig åbningstid, hvis man er nervøs for smittefaren, eller hvis man er meget ked af at bære mundbind.

- Der er næsten ingen grænser for, hvor langt vi vil gå for at hjælpe folk med at gøre det nemt og bekvemt at handle lokalt, så håbet er, at folk vil støtte op om alle de gode initiativer. For det er vigtigt, at kunderne støtter byen, siger Jonas Pedersen.

Handelsstandsforeningen har også sat store skilte op forskellige steder rundt i byen, hvor folk opfordres til at handle lokalt.

"Du gør en forskel - handel lokalt i Grindsted" lyder opfordringen fra de handlende.


Vi bliver nødt til at se ud over vores irritation over at skulle gå med mundbind i butikkerne, og huske at vi skal handle lokalt – for butikkernes, for byens og dermed for vores egen skyld

Jonas Pedersen, medindehaver, Hr. P
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biffen

Ugeavisen Grindsted

Vindertal 2. december

Ugeavisen Grindsted

Vindertal 1. december

Annonce