Annonce
Ugeavisen Grindsted

Jeg er vred og skuffet: Handicap og psykiatri er lagt sammen - og det giver ingen mening

Socialpsykiatrien har fået et fælles cafemiljø og værksted sammen med de udviklingshæmmede - og det giver ifølge Marie Clausen ingen mening. Foto: Jacob Schultz

Læserbrev: Jeg er vred og skuffet. Jeg synes simpelthen, det er mangel på respekt, når man i Billund kommune siger, “vi skelner ikke mellem handicap og psykiatri – for vi er jo alle bare mennesker”. Specielt når denne opfattelse forplanter sig ned på gulvplan og kan mødes i vores nu fælles værested eller rettere café. Det er mangel på respekt for det unikke menneske og de meget forskellige daglige kampe, vi alle har, og som for mange står på i årevis. Jeg føler mig på ingen måde set eller anerkendt i, hvordan det er at leve med en begrænsende diagnose – jo, af de ansatte, men ikke af ledelsen.

I disse tider er en anerkende tilgang ellers populært, men her i det nye tilbud bliver anerkendelsen eller mangel på samme druknet i ny sammenlægning, som om det fjerner det, helheden er sammensat af. I min studietid har jeg arbejdet i en specialbørnehave for børn med autisme og adhd.

To meget forskellige grupper med meget forskellige behov.

Annonce

Jeg har i tre år assisteret en blind kvinde med akademisk baggrund i hendes job. Hun havde et handicap, men ikke en psykisk lidelse. Jeg har arbejdet for en mand, der var født med muskelsvind. Han havde et handicap, men ikke en psykisk lidelse.

Jeg siddet overfor mennesker, der havde forsøgt at tage deres liv indenfor det seneste døgn. De havde ikke et handicap, men en psykisk lidelse.

Selv har jeg levet med en diagnose i en del år. Derfor synes jeg godt, jeg kan ytre mig - og min oplevelse er, at det er mangel på respekt, når man skærer os over en kam og mener, at vi skulle ha samme behov og ønsker til et værested og et fællesskab.

Jeg ved godt, at det er fordi man sandsynligvis læner sig op af FN's relationelle handicapbegreb, men er det begreb gangbart på gulvet? Eller har man taget et begreb fra organisatiorisk plan og forsøgt at anvende det i praksis? Hvis det er tilfældet , så er det i min optik er en fejltolkning og en fejlanvendelse.

Nå, men samme holdning mødte os, da vi tirsdag blev vi hasteindkaldt til stormøde i psykiatrien. Et møde, som flere af os ved et tilfælde blev orienteret om en time før, det fandt sted.

Mødet opstod i kølevandet på en debat på Facebook, hvor Robert Terkelsen i en artikel mener, at selv om få trives i det nye socialpsykiatriske tilbud og vi er bekymret for vores personales trivsel, så skal vi se projektet an i et eller to år.


Det er mangel på respekt, når man skærer os over en kam og mener, at vi skulle ha samme behov og ønsker til et værested og et fællesskab.

Marie Clausen


På mødet var det meget tydeligt, at ledelsen i overført betydning gerne vil ha os engageret i at bygge et hus på et fundament, som vi synes er helt skævt. Ingen murermester med respekt for sig selv, ville gå i gang med sådan et projekt. Er det fordi han er negativt indstillet?

Nej, det er fordi han ved, at er krydsmål, vatter og sikkert alt muligt andet ikke i orden, så bliver huset hverken godt eller solidt.

Vi blev flere gange på mødet spurgt om, hvad er det I gerne vil ha, og svaret var hver gang – vores eget hus, og at vores personale trives, men det bliver ikke hørt (Vi fik i sin tid at vide, at børnehaven ville blive vores).

Men nu er handicap og psykiatri lagt sammen, lagt sammen i et fællesskab, der ikke giver mening. Det er netop det begge grupper søger og har behov for - et meningsgivende fællesskab, som er defineret ved, at de tjener en funktion for den enkelte. Rigtig mange små meningsgivende funktioner er for vores gruppe gået tabt i etableringen i dette nye kunstige fællesskab, som ingen af os ville søge naturligt.

Konsekvensen bliver, at vi ikke trives eller holder os væk. Ikke fordi vi er negative, men fordi nye tilbud ikke giver mening.

Da jeg gik fra det såkaldte stormøde, var der kun en sætning i mit hoved: “Hvis hesten er død, så stå af”.

Det hjælper ikke at give den nye sko på eller seletøj, eller at ledelsen prøver at engagere os, det bliver den altså ikke mere levende af.

Men Robert Terkelsen og ledelsen i Billund Kommune må jo mene, at hesten stadig lever, selvom vi ikke mærker nogen puls.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Tyveknægte på spil flere steder i Grindsted

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Kunstbulancen rammer Billund og Grindsted

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Læserbrev: Tak til Skjold Burne i Grindsted

Ugeavisen Grindsted

Væk med regneark og mere tillid til personale

Ugeavisen Grindsted

Tyv var tørstig: Snuppede drikkevarer fra udhus på Ribersvej

Ugeavisen Grindsted

Ugens Portræt: Coronaen satte fut i Malenes bogprojekt

Ugeavisen Grindsted

Jagten på den bedste jagtskytte går ind

Ugeavisen Grindsted

Anmeldelse: Lovende debut

Ugeavisen Grindsted

Bike & Run Stafetten udvider med rute til gående

Ugeavisen Grindsted

Indbrudstyv på spil i Engsøparken

Ugeavisen Grindsted

Debut som forfatter: Malene Klein udgiver krimi

Ugeavisen Grindsted

Sports- og Kulturgalla i Magion: Billetsalget er åbnet

Ugeavisen Grindsted

Træningen til den nye håndboldsæson er i gang: Du kan se Grindsteds træningskampe gratis

Ugeavisen Grindsted

Slut med blomster i Vestergade: Lone Lorentzen lukker Kræmmerhuset

Ugeavisen Grindsted

Karensminde genopliver den gamle høst

Ugeavisen Grindsted

Se billederne: Seniorer holdt sommerfest mellem regnbyger og sol på Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Idræt om dagen inviterer til sommerfest på Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Ny projektleder: Marie skal være med til at føre grønne tanker ud i livet

Ugeavisen Grindsted

Ældresagen inviterer til naturvandring i Baldersbæk Plantage

Ugeavisen Grindsted

Set fra Min Verden: Mere liv i Grindsted

Ugeavisen Grindsted

Indbrudstyv på spil i Grindsteds vestby

Ugeavisen Grindsted

Nu er opførelsen af de nye almene boliger i Filskov påbegyndt

Ugeavisen Grindsted

Sonja drømte om at blive sygeplejerske: Det blev i stedet til et liv i skoven

Annonce