Annonce
Ugeavisen Grindsted

Jonas er en tilfreds handelsformand: Kunderne støtter fortsat det lokale handelsliv i Grindsted

Kunderne i Grindsted bakkede igen i 2021 op om de lokale butikker, og det glæder formanden for Grindsted Handel, Jonas Pedersen, der håber at den tendens fortsætter. Foto: Jan Kronvold
Julehandlen 2021 viste endnu en gang, at folk i Grindsted støtter op omkring butikkerne. Handelsformand håber, at opbakningen fortsætter.

Grindsted: Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at to år med corona har gjort ondt på det lokale handelsliv.

Meget ondt, da nethandlen vinder mere og mere frem.

Derfor søsatte Grindsted Handel i 2020 en kampagne for at få folk til at handle lokalt. Det virkede, og i 2021 fortsatte Grindsted Handel med at slå på stortromme for at få folk til at fortsætte med at handle i de lokale butikker i Grindsted.

Annonce

- 2021 var igen et specielt år. Butikkerne havde lukket de to første måneder af året, så første halvår var der ikke den store aktivitet. Men det tog revanche efter sommerferien, og en del af vores medlemmer har haft et udmærket år, fortæller Jonas Pedersen, der er formand for Grindsted Handel.

Han kan berette om en god opbakning fra de lokale.

- I 2021 kunne vi igen mærke en god opbakning. Folk handlede lokalt, og der var en stor vilje til at bakke butikkerne op. Man vil beholde butikkerne i byen, siger Jonas Pedersen.

Tilfredshed med julehandlen

Den store opbakning kommer ikke bag på formanden, der mener, at mange har fået tænkt sig om - tænkt, at det ikke kan nytte noget, at man ikke støtter op.

- Det er bare vigtigt, at det også sker fremadrettet. Vi kan ikke blive ved at lave kampagner for at få folk til at støtte lokalt. Vi skal også tilbage til en normal gænge igen, mener Jonas Pedersen.

Han har endnu ikke talt med alle medlemsbutikkerne omkring julehandlen i det forgangne år, men han har en god fornemmelse, og han fornemmer, at der generelt har været gang i butikkerne, fra de blev åbnet i det tidlige forår 2021.

Den 25. januar skal handelsforeningerne i Grindsted og Billund mødes med den nye kommunalbestyrelse i Billund Kommune. Her skal blandt andet bymidten og Torvet i Grindsted drøftes. Foto: Jan Kronvold

- Generelt lyder det til, at folk har været tilfredse med julehandlen. Vi klager heller ikke her hos os, siger Jonas Pedersen, der driver tøjbutikken Hr P. i Vestergade.

Formanden håber på, at det bliver muligt at få gang i aktiviteterne i bymidten i foråret, og Grindsted Handel fortsætter samarbejdet med Pernille Steffensen, der i 2021 virkede som eventkoordinator for foreningen.

- Det har været en kæmpe succes med Pernille. Hun har erfaring inden for området, og det har været gode og velbesøgte arrangementer, som hun har stået for, så vi fortsætter samarbejdet i 2022, siger Jonas Pedersen.

Annonce

Mødes med kommunen

Efter kommunalvalget i november 2021 trådte en ny kommunalbestyrelse til fra årsskiftet. Hvordan den nye borgmester og de øvrige byrødder ser på handelsforeningen og bymidten er endnu usikkert, men det bliver bestyrelsen i Grindsted Handel formentlig klogere på, for Grindsted Handel og Billund Handelsforening mødes med kommunens top den 25. januar.

- Vi vil gerne høre lidt om, hvordan det nye byråd ser på foreningerne og bymidten i Grindsted, og hvad de har tænkt sig med centerbyerne i kommunen, siger Jonas Pedersen.

Tre nye

  • I 2021 fik Grindsted Handel tre nye medlemmer.
  • Det var børnetøjsbutikken Børnlille, massageklinikken Rikkes Massage og træningscentret Regina's Crossbox.
  • Det betyder, at der nu er omkring 60 medlemmer i Grindsted Handel.

Grindsted Handel holder både et fællesmøde sammen med handelsforeningen i Billund og kommunen og et alene med kommunen, hvor især Torvet i Grindsted skal drøftes.

Jonas Pedersen regner ikke med, at det første møde med kommunen munder ud i noget konkret, men det er mere for at få udvekslet synspunkter og ønsker, som der så skal arbejdes videre med.

I 2021 kunne vi igen mærke en god opbakning. Folk handlede lokalt, og der var en stor vilje til at bakke butikkerne op

Jonas Pedersen, formand, Grindsted Handel
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Henrik Dam holder foredrag: Fra postbud i Vorbasse til Folketingets formand

Annonce
Ugeavisen Grindsted

Nyt program: Ældre Sagen tager på fem rejser og ture i år

Annonce
Ugeavisen Grindsted

Seniorer holdt et minuts stilhed

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted reklamerer for sin unikke forurening: Skræmmer vi potentielle tilflyttere væk?

Ugeavisen Grindsted

Nerverne blev slidt tynde: Grindsted vandt med mindst mulig margin - men besynderlig fejl kunne have kostet sejren

Ugeavisen Grindsted

Mark er gået i graven, og det kan blive en fordel for dig, som skal have godkendt køretøjet

Ugeavisen Grindsted

Ny ejer i The Classic Barber: Ahmad har overtaget den gammeldags barbersalon

Billund Ugeavis

Kommunen har ansat en borgerrådgiver: Skal hjælpe borgerne med dialogen med kommunen

Ugeavisen Grindsted

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Ugeavisen Grindsted

Else fortæller om arbejdet med sin bog og om familien på heden

Billund Ugeavis

Snart er det slut med Småt brændbartgenbrugspladserne

Ugeavisen Grindsted

Brian Hollænder er selvstændig kloakmester: Når vi kommer med kameraet, stikker de  nysgerrige rotter snuden frem

Ugeavisen Grindsted

Psykisk sårbare har efterlyst bedre forhold i læserbreve, i artikler og på borgermøder - nu får de opbakning: - Det kan kun gå for langsomt

Annonce