Annonce
Ugeavisen Grindsted

Kent har bygget sit firma op på en helt anden måde end sidste gang

Kent Nielsen er specialist i glasopgaver som glarmester. Han har været glarmester i 30 år og er netop ved at få firmaet Glass Unique på fode i Hejnsvig. Foto: Lise Nørgaard

46-årige Kent Nielsen er klar med eget glarmesterfirma, Glass Unique, i Hejnsvig, han er også klar til messe og til at gribe livet an på en anden måde, end han gjorde for år tilbage.

Hejnsvig: Engang var det sådan, at det skulle gå stærkt. Faktisk gik det bare ud over stepperne, og Kent Nielsen havde fokus på at tjene mange penge, men den måde fungerer ikke længere for Kent Nielsen.

Han er for anden gang i sit liv ved at opstarte selvstændig glarmester-virksomhed - på en noget anden måde end første gang, og han har det langt bedre, end han nogensinde har haft det, for han har haft tid til at tænke over, hvad det konstante og hurtige tempo gjorde ved ham.

Nu er Glassunique ved at tage form på Bakkevej i Hejnsvig, og Kent Nielsen er blevet glad for byen, som han flyttede til for to år siden. Det var billigere, stille og roligt, og dertil har Kent Nielsen fundet ud af, at det er en god by, der bakker op.

Kent Nielsen

Kent Nielsen har en stand på bolig- og livsstilsmessen, hvor han vil fortælle om sit arbejde.Han kommer fra Krogager og har drevet firma i Grindsted, men er nu flyttet til Hejnsvig, hvor han bor sammen med sin kæreste.

Han har tre børn, tvillinger på 21, og én på 3 1/2.

Kent Nielsen fandt et hus og et værksted, hvor lokalerne passede perfekt til hans firma. Foto: Lise Nørgaard

En overfyldt kalender

Da han solgte sin tidligere virksomhed i Grindsted med en konkurrenceklausul om, at han ikke måtte udføre glasarbejde i fem år, var det en detalje, der var ligegyldig for Kent Nielsen. Han var blevet sygemeldt med stress, og der gik et helt år, hvor han ikke kunne arbejde.

- Jeg havde fået for mange ting om ørerne både arbejdsmæssigt og privat, fortæller Kent Nielsen, der tager meget ny erfaring med sig ind i sit nye firma.

- Jeg har bygget det op på en helt anden måde denne gang, for da jeg begyndte at få det godt igen, kunne jeg jo godt mærke, at det var selvstændigheden, jeg brændte for, forklarer Kent Nielsen, der har lært ikke at overfylde sin kalender og ikke have mail på sin telefon.

- Tidligere, hvor kalenderen var overfyldt, skulle der ikke meget til, før alting rykkede sig, og så skulle jeg ringe til fem kunder og fortælle, at jeg blev forsinket, og det var stressende, siger Kent Nielsen, der også har lært at trække stikket:

- Det er helt ok, hvis der er en dag, hvor der ikke er noget at lave. Man skal koble fra, konstaterer han, der understreger, at det stadig er dejligt at have travlt, men man skal have det godt med det, man laver.

Kent Nielsen prioriterer anderledes end han tidligere har gjort - og vil hellere nøjes med lidt mindre fremfor at risikere sit helbred. Foto: Lise Nørgaard
Annonce

Specialist i glas

Da hans tidligere firma var på sit højeste, havde han fem mand ansat. Han afviser ikke, at han vil ansætte igen, men tingene skal følge med hinanden.

Indtil videre har han haft flest opgaver indenfor montering af solfilm i biler og huse - og flere skilteopgaver, som har været et samarbejde mellem ham og Creazone, en lokal Hejnsvig-grafiker.

- Jeg vil gerne lave flere brusedøre, spejle, termoruder og tilskæring af glas og udvikle opgaverne med solfilm, fortæller Kent Nielsen, der erkender, at der ikke længere er så mange glarmestre tilbage.

- Måske har vi været for dårlige til at markedsføre os og fortælle, at vi er specialister inden for glasopgaver, siger Kent Nielsen, der deltager på årets bolig- og livsstilsmesse for at vise det frem, som er hans speciale, nemlig de mere specielle og ikke mindst rigtige løsninger. For ham er det vigtigt at være med i et projekt så tidligt som muligt. For eksempel er flisearbejde i badeværelset vigtigt for korrekt montering af brusedøre og glasvægge.

- Jeg kommer ofte ud til forkerte løsninger, hvor tingene ikke er sat rigtigt i, og det kan give problemer for kunden efterfølgende, så det begynder at knage eller rokke, og det er svært at rette op på en fejl, der er lavet, siger Kent Nielsen, der nyder at kunne følge kunden hele vejen. Nu gør han det bare med respekt for sig selv.

- Det er svært dét med stress, for hvis nogle spørger, hvordan det går, ved man snart ikke, hvad man skal sige, for der er så meget at forklare, og det går så hurtigt i dag. Folk har ikke tid til at stoppe op og lytte, og man kan hurtigt føle, at man bliver langhåret at lytte til, lyder det fra Kent Nielsen, og så fraråder han at stræbe efter noget, der går ud over ens velvære.

- Så er man på en forkert vej, og uanset hvad, så kommer regningen en dag.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Skakklub er truet på eksistensen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Ældresagen går travlt efterår i møde

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Bettina har elsket historie, siden hun var barn: Nu har hun fået et drømmejob på museet

Ugeavisen Grindsted

Lars Lilholt spiller julekoncert i Magion

Ugeavisen Grindsted

Foredrag stiller skarpt på danske kvindeskæbner

Ugeavisen Grindsted

Det første halve år som selvstændig er gået godt: - Jeg har på intet tidspunkt fortrudt mit valg om at åbne min egen blomsterbutik

Ugeavisen Grindsted

Skal du med? Michael Falch & Dét Band optræder i Magion

Ugeavisen Grindsted

Grindsted-forretninger søger mod mere plads: Optikerne havde travlt på den første åbningsdag

Ugeavisen Grindsted

Korleder vil have flere med: - Mange mennesker er gennem coronaens svøbe blevet lullet ind i en ensomhedens tilstrækkelighed eller det virtuelle samhørighedssurrogat

Ugeavisen Grindsted

3F støtte op om Krogager Boldklub

Ugeavisen Grindsted

Jul i Grindsted: Salget af julekalendere begynder den 2. oktober

Ugeavisen Grindsted

Det skabte panik, da to mand begyndte at fjerne terrassen på Torvet: Men politiker kom til undsætning

Ugeavisen Grindsted

Røde Kors' landsindsamling nærmer sig

Ugeavisen Grindsted

Grindsted - Den Grønne Hovedstad inviterer: Gratis foredrag og workshop

Ugeavisen Grindsted

Den midaldrende Greta

Ugeavisen Grindsted

Fagforening støtter fodboldklubber

Ugeavisen Grindsted

Kommune og region inviterer til borgermøde om Grindsted-forureningerne

Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: Drop arbejdsmailen og mobilen i ferien

Ugeavisen Grindsted

Lars Gyldenkrone blev hædret: - For mig er det her på størrelse med at få Ridderkorset

Ugeavisen Grindsted

Hvad siger du til VR-briller og skærmbesøg i ældreplejen? Formand for ældreråd har nogle betænkeligheder

Ugeavisen Grindsted

Ulvetimegudstjenesten fejrer 10-års jubilæum

Ugeavisen Grindsted

Atletikklubben Heden har fået tre DM-titler

Ugeavisen Grindsted

Få overblikket: Her er fem ting, du bør vide om vigtig politisk aftale

Annonce