Annonce
Ugeavisen Grindsted

Kirkbi vil købe erhvervsgymnasiet: Her skal Flemming skabe en ny efterskole for sport, kultur og design

Erhvervsgymnasiets bygninger i Grindsted har været til salg i et stykke tid. Kirkbi bekræfter, at man har givet bud og ønsker at leje  stedet ud til en ny efterskole. Foto: Annette Bruun Jarl
Kirkbi har givet bud på erhvervsgymnasiets bygninger. Meningen er, at her skal være efterskole, som stiftes af blandt andre IKA, idræts- og kulturakademiet.

Grindsted: Erhvervsgymnasiets bygninger er på vej til at få nyt liv, når eleverne efter planen rykker ind hos naboen, Grindsted Gymnasium & HF, næste sommer. Så skal der være efterskole der, hvor der i dag er HHX -og HTX-elever.

Det er Kirkbi, der er på vej til at købe bygningerne, som man - hvis aftalen falder på plads - har planer om at leje ud til en ny selvejende institution, der vil drive den nye efterskole.

IKA, idræts- og kulturakademiet med Flemming Pedersen i spidsen, vil sammen med blandt andre Michael Steen-Andersen stifte den nye selvejende institution.

Annonce

Det bekræfter både Kirkbis pressechef Ulla Lundhus og IKA-leder Flemming Pedersen.

Han ønsker, at Grindsted skal have en ny efterskole for 10. klasseelever, der skal have et minimum af boglige fag, så eleverne kan fordybe sig i deres interesser. Meningen er nemlig, at den nye skole skal have tre linjer, sport, kultur og design.

For dedikerede unge

Målet er at få 100 elever - og mange lærere og ledere per elev. Projektet understøtter visionen om Børnenes Hovedstad og grundfilosofien om læring gennem leg. Herunder understøtter Talent Billund et stærkere Campusmiljø til glæde og gavn for kommunen nu og i fremtiden.

- Det vigtigste er, at de unge er dedikerede, for de kommer til at få endnu mere tid til at fordybe sig i deres interesser end på normale efterskoler, siger Flemming Pedersen..

Annonce

Bliver en del af campus

Håbet er også, at efterskoleeleverne bliver så glade for at være i Grindsted og en del af talentmiljøet, at de vælger at fortsætte deres ungdomsuddannelse i Campus.

- Vi vil skabe et fyrtårn, som kan trække flere unge til byen. Næste skoleår leverer vi 12 elever til Campus via Talent Billund. Kunne vi gøre det samme fra efterskolen, ville det være alletiders, siger Flemming Pedersen.

Tanken om en efterskole i Grindsted har arbejdet i Flemming Pedersen, siden han kom til byen med IKA, der i dag har unge sportstalenter boende på både Tyttebærvej og Vestre Boulevard.

- Det koster mange penge at købe en skole og bygge den om til efterskole. Falder alt på plads, kommer Kirkbi til at eje bygningerne og stå for ombygningen, og så lejer de ud til os, siger han.


Vi vil skabe et fyrtårn, som kan trække flere unge til byen.

Flemming Pedersen


I henhold til efterskoleloven kan IKA/den nye efterskole leje sig ind hos Kirkbi i ti år. Herefter skal man selv købe ejendommen.

- Det skal simpelthen blive en succes. Det er jeg klar til at løbe rigtig stærkt for, siger Flemming Pedersen.

Det forventes, at efterskolen formelt stiftes i løbet af efteråret 2021 og åbner for elever til august 2023. Inden da skal der ansættes en forstander.

Annonce

Det er fantastisk

En forudsætning for, at købet af erhvervsgymnasiets bygninger falder på plads, er, et undervisningsministeren godkender de to gymnasiers planer om at fusionere.

Jesper Dahlmann, direktør på Erhvervsgymnasiet Grindsted, forventer, at det sker lige på den anden side af sommerferien i år. Han er mere end glad over at have fundet en køber.

- Det er fantastisk, at vi får det hele til at gå op i en enhed. Jeg har hele tiden ønsket at sælge til nogen, der kunne understøtte det, der i forvejen sker i Tinghusgade, og det gør planerne om en efterskole. Jeg er rigtig, rigtig glad, siger han.



Vi vil skabe et fyrtårn, som kan trække flere unge til byen. Næste skoleår leverer vi 12 elever til Campus via Talent Billund

Flemming Pedersen, IKA-leder
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Tyveknægte på spil flere steder i Grindsted

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Kunstbulancen rammer Billund og Grindsted

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Læserbrev: Tak til Skjold Burne i Grindsted

Ugeavisen Grindsted

Væk med regneark og mere tillid til personale

Ugeavisen Grindsted

Tyv var tørstig: Snuppede drikkevarer fra udhus på Ribersvej

Ugeavisen Grindsted

Ugens Portræt: Coronaen satte fut i Malenes bogprojekt

Ugeavisen Grindsted

Jagten på den bedste jagtskytte går ind

Ugeavisen Grindsted

Anmeldelse: Lovende debut

Ugeavisen Grindsted

Bike & Run Stafetten udvider med rute til gående

Ugeavisen Grindsted

Indbrudstyv på spil i Engsøparken

Ugeavisen Grindsted

Debut som forfatter: Malene Klein udgiver krimi

Ugeavisen Grindsted

Sports- og Kulturgalla i Magion: Billetsalget er åbnet

Ugeavisen Grindsted

Træningen til den nye håndboldsæson er i gang: Du kan se Grindsteds træningskampe gratis

Ugeavisen Grindsted

Slut med blomster i Vestergade: Lone Lorentzen lukker Kræmmerhuset

Ugeavisen Grindsted

Karensminde genopliver den gamle høst

Ugeavisen Grindsted

Se billederne: Seniorer holdt sommerfest mellem regnbyger og sol på Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Idræt om dagen inviterer til sommerfest på Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Ny projektleder: Marie skal være med til at føre grønne tanker ud i livet

Ugeavisen Grindsted

Ældresagen inviterer til naturvandring i Baldersbæk Plantage

Ugeavisen Grindsted

Set fra Min Verden: Mere liv i Grindsted

Ugeavisen Grindsted

Indbrudstyv på spil i Grindsteds vestby

Ugeavisen Grindsted

Nu er opførelsen af de nye almene boliger i Filskov påbegyndt

Ugeavisen Grindsted

Sonja drømte om at blive sygeplejerske: Det blev i stedet til et liv i skoven

Annonce