Annonce
Ugeavisen Grindsted

Kontakten genåbner på Østerbrogade: Begrænset fremmøde i Frivilligcentret

Efter efterårsferien åbner Kontakten igen i de velkendte rammer i Østerbrogade 2. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce

Grindsted: I et par måneder har integrationsforeningen Kontakten lånt lokaler i Frivilligcenter Billund, fordi der ikke kan rummes særlig mange mennesker i foreningens hus på Østerbrogade 2.

Imidlertid har det vist sig, at kun få brugere har kunnet vænne sig til at møde op et nyt sted. Derfor har fremmødet været meget begrænset. Samtidig har de frivillige lektiehjælpere savnet de vante lokaler.

Af den grund har bestyrelsen valgt at prøve med en genåbning på Østerbrogade 2 hver tirsdag og onsdag fra og med tirsdag d. 20. oktober. Der er udarbejdet retningslinjer, som sikrer bedst muligt mod smittespredning, og der vil blive gjort rent hver tirsdag og onsdag i hele huset, når de sidste brugere og frivillige er gået hjem.

- Bestyrelsen, den daglige leder og de frivillige lektiehjælpere håber, at rigtig mange elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund vil møde op og få hjælp med lektierne. Dog kan man risikere at måtte komme igen senere, fordi det er begrænset, hvor mange mennesker, der er plads til i det lille hus. Vi fra Kontakten er meget taknemmelige for, at Frivilligcenter Billund ville huse os, og vi takker for samarbejdet, lyder det i en pressemeddelelse fra formand Egil Hvid-Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce