Annonce
Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: De fleste bøvler med noget

Jan Kronvold
Annonce

Klumme: Prøv en gang og smag lidt på ordet ”bøvle”. Det er egentlig et ret fantastisk ord, hvis man skal beskrive noget, som man har problemer med eller går og slås med. Bøvle er på en eller anden måde så tilpas uhøjtideligt frem for at skulle fortælle, at man har problemer. Og det fleste har et eller andet, som de går og bøvler med. Eller har bøvlet med, så det i stedet er blevet til datid, nemlig bøvlede. Ifølge Den Danske Ordbog, så betyder bøvle, at ”Nogen bøvler med noget”. For eksempel: ”Han modtog alverdens medicin, som han bøvlede med på turen” eller ”at bøvle med computeren” eller ”at have besvær, eller pukle”. Jeg tror, at bøvle oprindelig var et jysk udtryk, for jeg stiftede først bekendtskab med ordet eller begrebet da jeg flyttede til Jylland, og ifølge ordbogen blev ordet bøvle først optaget i almensproget i 1989.

Bøvle er vel egentlig i nær familie med et andet godt ord, nemlig ”Tumle”, som ganske vist har flere betydninger – ifølge Den Danske Ordbog. Tumle kan ifølge ordbogen betyde at ” falde, rulle eller på anden vis bevæge sig af sted på en voldsom, urolig og ukontrolleret måde”. Tumle kan også betyde, at man går og ”tumler med noget” eller være ”dybt optaget af og måske ligefrem er bekymret over noget”. Så begge de lidt pudsige, sjove og lejfige ord kan egentlig bruges til at fortælle, at der er noget, som man ikke har helt kontrol over. Eksempelvis ens helbred, eller man er stødt ind i problemer på et eller andet projekt. Så har man sit at bøvle eller tumle med. Det lyder også lidt mere kækt at sige bøvle eller tumle frem for at skulle erkende, at man har nogle problemer, som man har svært ved at løse. Men det er naturligvis en smagssag.

At sådan to ord kan have så ens betydninger, det forklarer vel meget godt, at det danske sprog er en svær størrelse at lære for udlændinge. For sådan er det jo med mange danske ord. De kan betyde flere ting eller flere ord kan være ens, men have flere forskellige betydninger. Så de fleste fremmede, der kommer til Danmark bøvler med at lære de danske ord og deres betydninger, ligesom de tumler med grammatikken. Det er nu ikke kun fremmede, der kommer til landet, der kan have problemer med det danske sprog. Det kan vi indfødte også. Der kommer nye ord med i det danske sprog hvert år, så ind i mellem kniber det da med at kunne overskue om, hvorvidt et ord nu er et anderkendt ord eller såkaldt slang. For mange nye danske ord kommer netop fra slang eller fra et andet sprog – oftest fra engelsk.

Ifølge Dansk Sprognævn, der godkender nye danske ord, er der fra 1955 og frem til i dag blevet godkendt 90 nye opslagsord. Nogle af de nyeste ord i det danske sprog er: Framing, hjemmeskole, klimabenægter, klimatosse, migtid, mikrobryg, plastiksuppe, platformsarbejde, sapioseksuel, trumpist, tykaktivist, forståelsespapir, samsove og snublesten. Der er så også gode gamle danske ord, der lige så stille glider ud i glemslen. Det er en skam, men heldigvis er det endnu ikke sket for hverken bøvle eller tumle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce