Annonce
Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: Hjemmedyrkede hyben og blommer

Jan Kronvold, Ugeavisen Grindsted
Annonce

Klumme: Jeg havde aldrig nogensinde i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville komme til at skrive en klumme om hjemmedyrkede hyben og blommer – og hvad sådan noget kan gå hen og føre til.

Da slet ikke med mig som deltager.

For sådanne sysler i køkkenet er ikke det, som jeg beskæftiger mig mest med. Men eksperimentet med at blande hyben og blommer til den fineste marmelade endte med at blive så stor en succes, at jeg er nødt til at dele oplevelsen med jer.

Sagen er den, at husets frue er vild med hybenroser. Også selv om det er en invasiv art, som mange gerne ser udryddet. Men fruen synes, at det både er synd og skam, og hun er så vild med planten, at hun for et par år siden såede nogle kerner fra flere hyben i forhaven.

Hun havde vist glemt alt om det, indtil hun en dag opdagede, at der var flere planter på vej. Og de voksede hurtigt til – til hendes store begejstring. I år var der så en del hyben på planterne, og jeg tænkte på, om vi måske kunne få noget ud af de mange røde frugter.

Jeg fik dog at vide af fruen, at det havde hun prøvet for mange år siden, og at det var så stort et arbejde at pille de mange kerner ud, at hun aldrig ville gøre det mere.

Jeg synes, at det var lidt spild, så jeg tilbød at hjælpe til. Og så kunne vi måske også bruge de mange blommer fra blommetræet i baghaven. Fruen var ikke begejstret for idéen, men gik med på den.

Så jeg fik plukket hyben og blommer, og vi gik i gang med at skære de mange hyben over og fjerne kernerne. Det var ganske rigtigt et stort arbejde at få renset de hyben, men det blev gjort, og der blev en pæn stor skål ud af det.

Så gik det nemmere med at få stenene ud af blommerne. Det hele kom i blenderen, og vi fik det kogt og kom en god portion sukker i grøden.

Vi synes, at det var noget tyndt – også lidt for meget – men vi valgte alligevel at hælde det på en stak glas, som vi havde stående. Da det hele var overstået blev vi enige om, at det nok var sidste gang, vi gik i krig med den disciplin.

Derfor blev jeg mildest talt meget overrasket, da fruen næste dag kom og sagde, at jeg lige skulle smage. Det viste sig, at marmeladen i løbet af aftenen og natten var gået hen og blevet den mest perfekte konsistens, som man kan tænke sig. Og det smagte fantastisk.

Så vi blev enige om at tage en gang pandekager til aften – med vores nylavede marmelade. Og vi blev enige om alligevel at gentage kunststykket til næste år. Måske med endnu flere hyben, for selv om planterne er i stor fare for udryddelse, sker det forhåbentlig ikke med planterne på vores egen matrikel, hvor vi har fået gang i lidt flere buske i baghaven.

Måske var det en idé at prøve at lave hybensnaps – det må være muligt, og jeg må give fruen ret i, at det er skammeligt, at man vil sådanne planter til livs.

De er både kønne at se på, når de er i blomst, frugterne er sunde for mangt og meget, og så smager de godt. I parentes bemærket kan kernerne også bruges som kløpulver – kan jeg huske fra min barndom. Eneste minus er, at de kan stikke så nederdrægtigt, hvis man ikke passer på.

Og ja, de vil gerne brede sig hurtigt, men det kan man jo selv begrænse.


Eksperimentet med at blande hyben og blommer til den fineste marmelade endte med at blive så stor en succes, at jeg er nødt til at dele oplevelsen med jer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biffen

Annonce