Annonce
Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: Man kan ikke være venner med alle

Jan Kronvold, Ugeavisen Grindsted
Annonce

Klumme: Jeg har efterhånden været i pressens tjeneste i en menneskealder – og lidt til, som man siger.

Gennem årene har jeg mødt og talt med et utal af forskellige mennesker fra alle samfundslag. Jeg vil ikke sige, at jeg er blevet menneskekender, men når jeg møder nye mennesker, så får jeg hurtigt en idé om hvordan vedkommende er.

Sådan tror jeg måske i virkeligheden, at de fleste af os har det. For de fleste kender vist den følelse man får, når man møder et menneske for første gang og man bare ”klikker” med vedkommende.

Altså, man kan tale sammen, som om man havde kendt hinanden altid. Samtalen flyder bare om alt og ingenting. Eller modsat, at man slet ikke kan tale med vedkommende, der måske ligefrem kan virke frastødende på én.

Når jeg ser tv, har jeg også tit en fornemmelse af, om det er et menneske, jeg måske ikke bryder mig om eller omvendt, godt kunne tænke mig at møde og tale med.

Somme tider behøver man ikke engang at se vedkommende. Nogle gange kan en stemme i radioen være så irriterende, at man på den baggrund får antipati mod vedkommende – eller omvendt, at stemmen er så frisk, at man næsten bliver i godt humør af det.

Nogle gange kan man dog komme til at tage helt fejl af mennesker, som man kommer til at kende. Jeg har før hørt vendingen: ”Han eller hun vinder ved nærmere bekendtskab”, som nogle gange holder.

Jeg har tidligere haft sådanne oplevelser med københavnere eller sjællændere. For de har det med at ”fylde” meget, når de kommer ind i et rum, og det er også ofte dem, der er de mest højrøstede i et selskab.

Sådanne typer har jeg det stramt med. Men jeg har omvendt også oplevet, at når man så kommer på tomandshånd med københavnere – det kan såmænd også være folk fra andre dele af landet – så kan de være meget fornuftige mennesker, som man endda kan komme til at holde af.

Jeg ved ikke, hvorfor mange folk fra ”djævleøen” er sådan, og jeg skal heller ikke generalisere, men jeg har bare ofte mødt københavnere, der er sådan, at de tror, at de helst skal være højrøstede og sjove. Det er så ikke altid, at vi andre i rummet så også synes, at de er morsomme.

Jeg er da helt klar over, at der er mennesker, der heller ikke bryder sig om mig – eller det jeg skriver. Eksempelvis denne klumme.

Jeg ved, at der er flere, der mener, at min klumme er noget af det bedste i ugeavisen. Jeg har sågar hørt, at der var en der sagde, at det var det eneste, som vedkommende læste ugeavisen for. Jeg bliver også tit stoppet af folk, jeg ikke kender, der lige vil kommentere eller rose for et emne, jeg har taget op.

Omvendt ved jeg også godt, at der er mennesker, der ser rødt, når de læser min klumme. Men der er det så, jeg siger: Så lad dog være med at læse den. Men måske læser de den kun for at kunne brokke sig over den på Facebook. Det er selvfølgelig også en form for tidsfordriv, og det er helt okay med mig.

Det jeg bare vil frem til, er, at man ikke kan være venner med alle, og at ikke alle naturligvis kan lige godt sammen. Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan leve i fred og fordragelighed med hinanden – trods vores forskelligheder – uden at skulle svines til.


Man kan ikke være venner med alle, og alle kan naturligvis ikke lige godt sammen. Men det betyder ikke, at vi ikke kan leve i fred og fordragelighed med hinanden – trods vores forskelligheder – uden at skulle svines til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biografen

Ugeavisen Grindsted

Tak er kun et fattigt ord

Annonce