Annonce
Ugeavisen Grindsted

Landsskuet satser på dyrskue til sommer

Formand for Landsskuet, Kristian Gade, håber, at Landsskuet 2021 bliver til noget. Foto: PR

Midtjylland: De seneste udmeldinger vedrørende coronarestriktioner har ikke afklaret, om det bliver muligt at holde dyrskue til sommer. Landets største dyrskue, Landsskuet i Herning, der er planlagt til den 1. - 3. juli, arbejder dog fortsat på, at det kan lade sig gøre.

- Vi både tror og håber inderligt på et Landsskue i 2021. Vi trænger til at mødes og være sammen i alle de sammenhænge, som Landsskuet har tradition for at være midtpunkt for, siger Kristian Gade, formand for Landsskuet.

Bestyrelsen for det landsdækkende dyrskue har beslut at åbne for tilmelding til udstillingen af maskiner og produkter. Tilmeldingen af dyr åbner traditionen tro først senere på foråret.

- Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at vores udstillere håber, at de kan være med på Landsskuepladsen til juli. Vi vil derfor søge alle muligheder for at holde Landsskuet og er indstillet på at håndtere de coronaforholdsregler, der fortsat måtte være til juli. Med den fortsatte usikkerhed om blandt andet forsamlingsloftet er vi dog i de kommende par måneder nødt til nøje at vurdere, om restriktioner kan gøre et dyrskue i 2021 så amputeret eller fordyrende, at det ikke giver mening, eller er økonomisk ansvarligt, siger Kristian Gade.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Konfirmationsliste

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

25 år på Agrometer

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Spilletider byttet om

Ugeavisen Grindsted

Lions fik lange arme

Annonce