Annonce
Ugeavisen Grindsted

Magion knækker cancer: Kajakkerne er i vandet

Grindsted Ro- og Kajakklub er med til at knække cancer i Magion den 24. oktober. Privatfoto
Ro- og Kajakklubben og Magion Fitness er sammen om Knæk Cancer-indsamling den 24. oktober.
Annonce

Grindsted: I samarbejde med Grindsted Ro- og kajakklub har Magion Fitness taget initiativ til en indsamling til Knæk Cancer lørdag den 24. oktober.

Fra klokken 15 til 18 liner ro- og kajakklubben op i svømmehallen med kajakker og instruktører, så interesserede kan prøve kajaksporten i trygge omgivelser. For 100 kroner får man halvanden times instruktion, og de 100 kroner doneres til Knæk Cancer. Tilmelding foregår direkte til ro- og kajakkluben på 3064 4657 eller keldtoft2019@gmail.com. Betaling til Magion Event mobilepay på 68908.

Vil man prøve en af de nyere fitnesstrends Jumping Fitness, er der 3 hold fra klokken 14 til 17.

Jumping Fitness er kort fortalt fitness på en trampolin. Træningen foregår på Magion Torvet, og også her doneres deltagergebyret på 100 kroner pr. person til Knæk Cancer. I samme tidsrum er det også muligt at støtte Knæk Cancer ved at trampe i pedalerne. En cykel koster 100 kroner pr. time, og pengene sendes naturligvis direkte videre til Knæk Cancer.

Annonce

Vil du være sponsor

Allerede fra klokken 9.00. er tre stærke trappebestigere klar til at bestige stairmasteren i Magion Fitness. Det er Henrik Jensen, Michael Rich Hansen og Pernille Danielsen, som går cirka 300-350 etager på en time. Magion leder efter sponsorerer, der vil donere en kroner eller mere pr. etage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biffen

Annonce