Annonce
Ugeavisen Grindsted

Museumsgården Karensminde genåbner efter coronakrisen

Fra på mandag er det igen muligt at besøge Museumsgården Karensminde i Morsbøl. Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Fra på mandag er det igen muligt at besøge Museumsgården Karensminde i Morsbøl.
Annonce

Grindsted: Efter en lang lukkeperiode grundet covid-19 genåbner Museumscenter Karensminde mandag den 8. juni klokken 10.00.

- Vi glæder os i den grad til at sige velkommen til gæster igen. Det har været tomt og trist uden vores mange besøgende. Og foråret på Karensminde er bare et af de bedste tidspunkter på året at besøge museumsgården, siger Ole Bisbjerg, som er leder af Biblioteker, Museer og Borgerservice i Billund Kommune, via en pressemeddelelse.

Fra 8. juni genåbner museet med normale sommeråbningstider, som er alle ugens dage fra klokken 10 til 16. Der vil naturligvis være en række forbehold og hensyn, som både gæster, frivillige og personale skal følge, så alle får en god og forsvarlig museumsoplevelse. Dem vil man blive orienteret nærmere om ved besøget på museumsgården.

Annonce

Særudstilling til efteråret

Gården har bestemt ikke stået stille i gæsternes fravær. Mange nye dyr er kommet til verden, markerne og køkkenhaven er gjort klar, og stuehuset har fået den store forårsrengøring. Museets mange frivillige, Karensmindes Venner, har som altid været med til at sikre driften af gården. De glæder sig også til, at der igen kommer museumsgæster.

Sommerens mange arrangementer skal ligeledes gentænkes. Her er det forsat museets holdning, at alt afvikles på forsvarlig vis. Derfor arbejder en gruppe af museets ansatte og frivillige med, hvorledes der bedst skabes rammer for nogle gode og spændende dage på gården hen over sommeren.

Til efteråret vil en ny særudstilling kunne ses i den nye udstillingsbygning ved Karensminde. Udstillingen hedder "Spor af besættelsen" og åbner til efteråret. Håndværkere vil inden længe gå i gang med at få den nye udstilling sat op, og derfor vil den nye udstillingsbygning i denne periode være lukket for publikum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Landmand jagtede fem sorthvide køer før sengetid

Annonce