Annonce
Ugeavisen Grindsted

Ny aftale gavner Billunds lærlinge under coronakrisen

Troels Ravn. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce

Læserbrev: Uddannelse har stor værdi for vores samfund. Ikke mindst uddannelse af flere faglærte er afgørende for, at vi også i fremtiden kan sikre velstand og vækst - også i Billund Kommune.

Coronakrisen har haft konsekvenser for os alle og påvirker også de unge på erhvervsuddannelserne. Den økonomiske situation er en stor udfordring for danske arbejdsgivere, og det risikerer at gå hårdt ud over de elever og lærlinge, som skal have en læreplads.

Det er vores pligt at sikre, at vi får de unge med gennem krisen. Det er derfor positivt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, som skal gøre det økonomisk overskueligt for virksomhederne at fastholde de nuværende lærepladser og oprette nye lærepladser fremover.


Fremtidens velstand og vækst afhænger af de mange unge, som lige nu tager en uddannelse.


Med aftalen afsættes der 5,4 milliarder kroner, hvilket skal være med til at holde hånden under lærlinge, elever og danske virksomheder. Der indføres samtidig en løntilskudsordning for private virksomheder, som har lærlinge eller ønsker at ansætte lærlinge. Aftalen er dermed både en hjælp for de 419 elever, der lige nu er i lære i Billund Kommune, og de knap 28 elever, der står uden en læreplads i kommunen.

Samtidig arbejdes der lige nu på at finde en løsning for EGU/FGU-eleverne, som er en særlig sårbar gruppe af unge. Det skal også gøres nemmere for dem at finde en læreplads, så de får de bedste betingelser for at tage en uddannelse.

Fremtidens velstand og vækst afhænger af de mange unge, som lige nu tager en uddannelse. Det er særligt vigtigt at prioritere de faglærte, som i forvejen er en mangelvare for de danske virksomheder. Det er derfor glædeligt, at vi med denne aftale viser, at vi også husker dem i krisens stund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce