Annonce
Ugeavisen Grindsted

Ny bog om Grindsteds tandlæger

En ny bog fortæller, hvem der gennem de seneste 100 år har været tandlæger i Grindsted. Bogen, der er skrevet af Bent Gustenhoff, bliver udgivet af Grindsted og Omegns Slægts- og Lokalhistoriske Forening. Arkivfoto: Christian Baadsgaard.
Grindsted og Omegns Slægts- og Lokalhistoriske Forening udgiver en ny bog af Bent Gustenhoff, der fortæller om byens tandlæger gennem de seneste 100 år.
Annonce

Grindsted: En ny bog om lokalhistorie i Grindsted har nu set dagens lys.

Bogen hedder ”Tandlæger i Grindsted by gennem tiderne”, og den handler, som navnet nok antyder, om, hvem der gennem tiden har sørget for at ordne Grindsted-borgernes bisser.

Bogen er skrevet af Bent Gustenhoff, der selv er tidligere praktiserende tandlæge med sin egen klinik i Borgergade. Han har gennem en årrække indsamlet al den fornødne materiale, og nu har han altså skrevet en bog, der strækker sig over 100 sider.

Bogen bliver udgivet af Grindsted og Omegns Slægts- og Lokalhistoriske Forening.

- En af Grindsted og Omegns Slægts- og Lokalhistoriske Forenings opgaver er at formidle Grindsted by og dens historie. Derfor kan foreningen varmt anbefale den nye udgivelse, da lokalhistorisk materiale på skrift om Grindsted er forholdsvis begrænset, fortæller forenigens formand, Preben Bjørn.

Bogen "Tandlæger i Grindsted by gennem tiderne" koster 100 kroner.

Den kan købes på Grindsted og Omegns Slægts- og Lokalhistoriske Forenings hjemmeside, der har adressen www.grindsted-slaegt-lokalhistorie.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biffen

Annonce