Annonce
Ugeavisen Grindsted

Ny gymnastiksæson starter op med masser af sprit og rengøring

Den nye gymnastiksæson i GGIF er startet. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce

Grindsted: Nu kan man igen dyrke gymnastik i Grindsted.

Den lokale forening GGIF Gymnastik har holdt en meget lang pause, siden corona stoppede alle foreningens aktiviteter i marts og satte et brat stop for sæsonen.

I uge 37 starter den nye sæson dog i foreningen.

- Den kommende sæson bliver ikke som de tidligere. Vi har i foreningen lavet retningslinjer for vores frivillige, og vores gymnaster vil også blive mødt med forholdsregler og retningslinjer, når de møder op i gymnastiksalen. Foreningen er klar med blandt andet håndsprit, og derudover vil redskaber blive rengjort. Det skal være trygt og sikkert at komme til gymnastik i GGIF Gymnastik. Derfor beder vi også vores gymnaster om at blive hjemme, hvis de har symptomer på sygdom. Desuden vil forældre også blive bedt om at give en hånd med ved rengøring af redskaberne ved for eksempel de små børnehold, fortæller Rikke Kirkegaard, formand for GGIF Gymnastik, via en pressemeddelelse.

Tilmeldinger til de forskellige hold sker via foreningens hjemmeside www.ggif-gymnastik.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biografen

Ugeavisen Grindsted

Tak er kun et fattigt ord

Annonce