Annonce
Ugeavisen Grindsted

Ny, ung præst er ansat i Sdr. Omme: Sådan er status på de ledige præstestillinger i Billund og Grindsted

I de kommende tid skal der også ansættes to præster til Grindsted Kirke. Arkivfoto: Christer Holte
Stillingen som præst i Sdr. Omme fik seks ansøgninger - og det er mange i øjeblikket ifølge biskop Elof Westergaard. Patricia Paasgaard Beck Poulsen, der er nyuddannet fra Aarhus, tiltræder jobbet 1. januar. De tre øvrige ledige præstestillinger i Billund og Grindsted forventes besat 1. april.

Sdr. Omme/ Billund Kommune: En ud af fire præstestillinger er nu blevet besat i Grene Provsti. Endnu tre præster skal findes, men biskop Elof Westergaard er fortrøstningsfuld.

Nyuddannede Patricia Paasgaard Beck Poulsen fra Aarhus begyndte i sit første embede i Sdr. Omme 1. januar.

- Det er gået rigtig godt med at finde en præst til Sdr. Omme. Der kom seks ansøgninger, og det er mange lige i øjeblikket, siger Elof Westergaard, der påpeger, at det ikke er unormalt, at en stilling må slås op flere gange for tiden, fordi der simpelthen ikke kommer nogle ansøgninger.

Annonce

- Hovedgrunden til den præstemangel, vi oplever, er, at der ikke bliver uddannet præster nok lige nu, siger Elof Westergaard.

Endnu en grund til, at det er svært at besætte præstestillinger i provinsen er desuden, at det er svært at lokke dem ud af Aarhus og København.

- Vi oplever det samme som i andre akademiske erhverv, for der findes arbejdsløse teologer i Aarhus og København, siger Elof Westergaard.

Kontakt til universiteterne er vigtig

Stillingen i Sdr. Omme har været ledig i et halvt år, men der har været mening med først at slå stillingen op efter efterårsferien, hvor de nyuddannede teologer må begynde at søge arbejde.

- Der blev ikke nogle præster færdige til sommer, men det gør der her til jul, siger Elof Westergaard, der kigger på, om der er noget, der skal forandres i en stilling, når en præst stopper. Det har ikke været tilfældet i Sdr. Omme.

Det er en udfordring for os. Flere ældre præster tager en ekstra tørn som vikarer lige nu, og dertil er det vigtigt med en præst, der er nærværende og tilstede i sit sogn.

Elof Westergaard, biskop

- Den nye præst skal selvfølgelig have tid til at sætte sig ind i de opgaver, der er, og præst og menighedsråd skal finde hinanden, siger Elof Westergaard, der bekræfter, at stiftet gør sit for at tiltrække nye præster til området.

- Vi har vores egen uddannelseskonsulent, og derudover inviterer vi studerende herover en gang om året for at møde præsterne og se området. Kontakten til universiteterne er vigtig, og det er vigtigt at give dem et billede af, hvordan det er at arbejde her, siger Elof Westergaard.

Også i Grindsted og Billund er der præstemangel efter at flere præster har sagt op.

I Grindsted er de to stillinger netop blevet slået op, og også en stilling som delvis provst og delvis præst i Billund bliver slået op.

- Den administrative stilling som provst beregnes som et deltidsjob, og så er der et deltidsjob som præst ved siden af, forklarer Elof Westergaard, der forventer fuld bemanding igen fra 1. april.

Annonce
Ugeavisen Grindsted

Henrik Dam holder foredrag: Fra postbud i Vorbasse til Folketingets formand

Annonce
Ugeavisen Grindsted

Nyt program: Ældre Sagen tager på fem rejser og ture i år

Annonce
Ugeavisen Grindsted

Seniorer holdt et minuts stilhed

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted reklamerer for sin unikke forurening: Skræmmer vi potentielle tilflyttere væk?

Ugeavisen Grindsted

Nerverne blev slidt tynde: Grindsted vandt med mindst mulig margin - men besynderlig fejl kunne have kostet sejren

Ugeavisen Grindsted

Mark er gået i graven, og det kan blive en fordel for dig, som skal have godkendt køretøjet

Ugeavisen Grindsted

Ny ejer i The Classic Barber: Ahmad har overtaget den gammeldags barbersalon

Billund Ugeavis

Kommunen har ansat en borgerrådgiver: Skal hjælpe borgerne med dialogen med kommunen

Ugeavisen Grindsted

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Ugeavisen Grindsted

Else fortæller om arbejdet med sin bog og om familien på heden

Billund Ugeavis

Snart er det slut med Småt brændbartgenbrugspladserne

Ugeavisen Grindsted

Brian Hollænder er selvstændig kloakmester: Når vi kommer med kameraet, stikker de  nysgerrige rotter snuden frem

Ugeavisen Grindsted

Psykisk sårbare har efterlyst bedre forhold i læserbreve, i artikler og på borgermøder - nu får de opbakning: - Det kan kun gå for langsomt

Annonce