Annonce
Ugeavisen Grindsted

Nye danskere har stadig brug for kontaktfamilier

Thorkil Nielsen fra Grindsted Y's Mens Club er med til at arrangere Middag på tværs og oplever, at der fortsat er brug for danske kontaktfamilier. Interesserede er velkomne til at kontakte ham på mobilnummer 2364 3082. Arkivfoto

Behovet for kontaktfamilier i Grindsted og omegn er stadig stort. Erfaren kontaktfamilie opfordrer flere til at melde sig

Annonce

Grindsted: Rundt omkring i kommunen har en række danske familier fået udvidet deres horisont som kontaktfamilier for syriske familier. Nogle har fortsat god kontakt, mens forbindelsen mellem andre familier er gået i stå. Foreningen Kontakten, som tidligere stod for at formidle forbindelse mellem danske og udenlandske familier, har ikke længere et organiseret arbejde med det. Formand Egil Hvid-Olsen mener dog, at der fortsat er brug for danske familier, der har mod på at engagere sig i arbejdet med integration af familier, der er kommet hertil som flygtninge.

- Man kan altid henvende sig til Kontakten, hvis man gerne vil være med i arbejdet, siger han.

Der er stadig et stort behov for danske kontaktfamilier, og de kan bare henvende sig til mig.

Thorkil Nielsen
Annonce

Middag på tværs

Middag på tværs, som er et samarbejde mellem sprogskolen, Indre Mission og Y's Mens Club, holder to-tre årlige middage for danske og udenlandske familier. Her oplever man ligeledes, at der fortsat er stort behov for kontaktfamilier.

- Vi ser flere og flere østeuropæiske familier, som gerne vil etablere sig i Danmark og derfor har brug for tættere kontakt med danskere. De har de samme problemer som dem, der kom fra Afghanistan og Syrien, så der er rigtig meget brug for flere danske kontaktfamilier, der vil påtage sig den opgave, siger Thorkil Nielsen fra Y's Mens Club.

Annonce

Gode erfaringer

En af dem, der i flere år har været kontaktfamilie, er Lissi og Kenneth Frederiksen i Grindsted. De har fået venner for livet.

- Jeg er så glad for, at vi gik ind i det og har rigtig gode erfaringer, siger Lissi Frederiksen.

Lissi Frederiksen møder dog stadig syriske flygtninge, som sukker efter at have bedre kontakt med danskere. Det sker blandt andet i den kvindegruppe, hun har engageret sig i.

- Jeg møder stadig kvinder, som siger: "Bare jeg havde en kontaktfamilie". Det er stærke kvinder, som arbejder og er velintegrerede, taler dansk og klarer sig godt. De har bare brug for nogen at tale med indimellem. Jeg kan kun opfordre andre til at gå ind i det. Det er meget givende, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Bio: Ugens film i biffen

Annonce