Grindsted: Anja Jensen fra Hundesalon Lerbæk på Ribe Landevej har hele året samlet ind til Knæk Cancer og er nu klar til at sende 4000 kroner til det gode formål.
Hver gang en kunde har købt hundegodbidder for 100 kroner, har Anja lagt 10 kroner til side. På den måde har hun solgt 600 poser med godbidder og fået god opbakning fra kunderne.
- De fleste synes, det er et godt initiativ, og nogle, som ikke plejer at købe godbidder til deres hund her, har gjort det for at støtte, siger hun.
Siden har Anja selv doblet det indsamlede beløb op, så hun nu har 4000 kroner at sende til Knæk cancer.
Anja Jensen tog initiativ til indsamlingen, efter at hun selv havde været til seks begravelser.
Dengang hed hun Hansen til efternavn. Siden er hun blevet gift med sin Jimmy. Hendes fulde navn er derfor Anja Lerbæk Døj Jensen.
- Men kald mig bare Anja Jensen. Det glemmer jeg tit selv og siger stadig Hansen, ler hun.