Annonce
Ugeavisen Grindsted

Nyt hold i GGIF Fodbold hjælper økonomien på vej

Lars V. Jørgensen, Martin Østergaard, Kris Jensen Skriver og Christian Thorne er med på det nye hold, som forsøger at skaffe flere penge til GGIF Fodbold. Formålet er blandt andet at skaffe økonomi til, at klubbens mange børne- og ungespillere kan komme på ture. Privatfoto
Annonce

Grindsted: Coronanedlukningen kan mærkes i GGIF Fodbold.

Mange ugers nedlukning har betydet, at sponsorere er på stand-by, og Musik i Gryden, som plejer at give klubben en markant indtægt, er allerede aflyst.

Derfor er det opstået et nyt hold i GGIF Fodbold blandt personer, der i kærlighed til klubben og på eget initiativ vil forsøge med en ekstraordinær indsats at hjælpe klubbens økonomi på vej. De kalder sig "#ViErGGIF event" og består af en blanding af fodboldtrænere og fædre til fodboldspillere.

I weekenden blev første initiativ igangsat, da der blev afholdt en online "auktion" på spillerne fra klubbens førstehold herrer via Fodboldklubbens facebookside "GGIF Fodbold", der har cirka 1300 medlemmer. Efterfølgende blev der også holdt lotteri.

Formålet er blandt andet at skaffe økonomi til, at klubbens mange børne- og ungespillere kan komme på ture.

Event-gruppen kommer vidt omkring i søgen efter støtte, men gruppen har også oplevet, at virksomheder endda selv har taget initiativ til kontakt, og derfor har event-gruppen en fælles e-mail, som man kan skrive til: vierggif.event@gmail.com.

Medlemmerne af “#ViErGGIF event”: Lars Vølcker Jørgensen, Kris Jensen Skriver, Mads Søbye Helbo, Michael Korsholm Dalgaard, Martin Østergaard, Nicolaj Eskildsen, Mads Knippel Jensen og Christian Thorne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce