Annonce
Ugeavisen Grindsted

Nyt samarbejde bringer den vilde natur tættere på

Med nye stiforløb og en ny overgang fra Tingvejen til plantagen kan folk lettere og mere sikkert nyde den bynære vilde natur i Grindsted. Foto: PR
Mere plads til vilde dyr og planter er overskriften på et projekt, som nu kan opleves på GEV og Billund Kommunes arealer omkring Flisværket ved Sdr. By Plantage. Her skal græssende dyr være med til at skabe en mere vild og oplevelsesrig natur.

Grindsted: Forsyningsselskabet GEV har sammen med Billund Kommune sat sig for at gøre en ekstra indsats for biodiversiteten på arealerne omkring Flisværket, hvor parterne har skabt en mere bynær natur og nye rekreative muligheder.

Området har længe været et tilgroet buskads med ringe adgangsmuligheder. Ved hjælp fra græssende dyr vil området over en årrække forvandle sig til et mere åbent og blomsterrigt naturområde.

- Biodiversitet og bæredygtighed er i centrum for mange virksomheder som led i den grønne omstilling. Det er også et prioriteret område i GEV. Vi er glade for, at vi i samarbejde med kommunen kan bidrage lidt til at skabe nye muligheder og oplevelser for borgerne i Grindsted, siger Leif Jørgensen, drifts- og projektchef i GEV.

Annonce

Ny sti sikrer let og sikker adgang

Interesserede borgere kan på egen hånd gå på opdagelse i det vilde og utæmmede buskads ved Flisværket via en nyetableret sti på arealet.


Det gør det lettere og mere sikkert at besøge både det nye naturområde og få adgang til de eksisterende stier.

Peter Beierholm Borgen


- Vi er glade for, at der nu er etableret en mere trafiksikker mulighed for at krydse Tingvejen og komme ind i området ved Sdr. By Plantage. Stien ind i området går nu langs Tingvejen ned til helleanlægget mod syd ved Sønder Boulevard. Det gør det lettere og mere sikkert at besøge både det nye naturområde og få adgang til de eksisterende stier, fortæller Peter Beierholm Borgen, afdelingsleder for trafik, park og natur i Billund Kommune.

På ruten kommer besøgende igennem indhegningen og forsætter på de eksisterende stier. Fra stien kan man følge områdets forvandling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Troels Ravn genvalgt

Annonce