Annonce
Ugeavisen Grindsted

På barsel: Louisa afløser Sarah

Medierådgiver Louisa Koch glæder sig til at lære Grindsted bedre at kende. Hun afløser Sarah Julie Andreassen, der går på barsel den 19. marts. Foto: Jan Kronvold
Den 33-årige Louisa Koch overtager opgaverne, når medierådgiver på Ugeavisen Grindsted, Sarah Julie Andreassen, går på barsel den 19. marts.

Grindsted: Fra den 19. marts skal de forretningsdrivende i Grindsted og omegn vænne sig til et nyt ansigt, når de skal tale annoncer med Ugeavisen Grindsted.

Det er 33-årige medierådgiver Louisa Koch, der afløser Sarah Julie Andreassen, der går på barsel.

Sarahs afløser har allerede været rundt ved nogle af de forretningsdrivende og hilse på, og indtil videre synes Louisa, at hun har fået en varm velkomst, og hun glæder sig til arbejde endnu mere sammen med butikkerne i byen.

Louisa Koch har i mange år arbejdet på den anden side af disken. Hun har nemlig været i tøjbranchen, men fik lyst til at prøve at stå på den anden side af disken.

- Jeg har været ansat i Bestseller i en del år og faldt over et stillingsopslag fra Jysk Fynske Medier, som lød spændende, og som tiltalte mig. Jeg tænkte, at nu havde jeg siddet på den anden side og købt annoncer i mange år. Nu kunne jeg godt tænke mig at sælge dem i stedet for, fortæller Louisa Koch.

Annonce

Søde kunder

Det er planen, at Louisa skal sidde i Grindsted et par gange om ugen og sælge annoncer til ugeavisen, radio og online, nøjagtig ligesom Sarah gør i dag.

- Jeg må indrømme, at jeg ikke har det store kendskab til Grindsted. Men det får jeg, og dem, jeg har talt med indtil videre, har været rigtig søde. Så jeg har fået et godt førstehåndsindtryk. Jeg føler, at de har taget imod mig med åbne arme, fortæller Louisa Koch.

Så vidt det er muligt, så foretrækker Louisa at besøge kunderne frem for at tale i telefon med dem.

Det er den nye medierådgiver i Grindsteds hensigt, at hun vil være synlig ved forskellige arrangementer i byen, og Louisa håber, at hun bliver udfordret rent fagligt.

- Det er en helt anden form for arbejde, end jeg har været vant til, men jeg tror, at jeg bliver rigtig glad for det, siger Louisa.

Den nye medierådgiver i Ugeavisen Grindsted, Louisa Koch, har i de seneste uger fået lejlighed til at lære avisen at kende. Foto: Jan Kronvold

Hun har haft lejlighed til at bladre i Ugeavisen Grindsted i de seneste par uger.

- Det er en fin lille ugeavis, som tager sig af lokalsamfundet, mener Louisa Koch.

Annonce

Bruger kulturen

Privat bor Louisa Koch i Ødsted uden for Vejle med sin kæreste Kasper, der er assurandør, og parrets to børn, Frida på et år og Emma på fire år.

- Jeg er et rigtig familiemenneske, som elsker at være sammen med både familie og venner, fortæller Louisa Koch.

Og når det hele ikke er lukket ned på grund af corona, så er hun storforbruger af kulturtilbuddene i Vejle og omegn.

- Jeg kommer meget i Vejle Musikteater, er til Jelling Musikfestival og bruger i det hele taget byen meget, når der sker noget, fortæller Louisa Koch.


Jeg tænkte, at nu havde jeg siddet på den anden side og købt annoncer i mange år. Nu kunne jeg godt tænke mig at sælge dem i stedet for.

Louisa Koch, ny medierådgiver
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Konfirmationsliste

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

25 år på Agrometer

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Spilletider byttet om

Ugeavisen Grindsted

Lions fik lange arme

Annonce