Annonce
Ugeavisen Grindsted

Pia drømmer om et behandlerhus i Grindsted

Fodterapeut Pia Sørensen forsøger at cykle en tur hver dag. Gerne inden hendes klinik åbner. Foto: Jacob Schultz
Når man som Pia Bendtz Sørensen har godt gang i sin fodklinik i hjemmet, så bliver der ikke tid så mange andre gøremål i fritiden. Men cyklen bliver luftet hver dag.

Grindsted: Hvis det står til Pia Bendtz Sørensen, så starter dagen gerne med en cykeltur, inden hun åbner sin forretning, Klinik for Fodterapi, på Dalbyvej 18 i Grindsted.

Netop cykling er stort set den eneste hobby, som Pia Sørensen har tid til.

- Jeg bruger meget tid på arbejde og kurser, men jeg kan godt lide at cykle. Jeg har både en racer og en mountainbike. Og jeg prøver at cykle en tur hver dag, inden jeg åbner klinikken. Jeg er endnu ikke medlem af Grindsted Cykel Motion, men det kommer måske. Men man kan bedre lige tage cyklen, når man har en ledig stund frem for at skulle cykle på bestemte tidspunkter, siger Pia Sørensen.

47-årige Pia Sørensen er født og opvokset i Filskov, hvor hun gik i skole i de første syv år. Derefter gik hun i skole i Sdr. Omme. Og lige efter 10. klasse gik hun i gang med uddannelsen som mikrobiologisk laborant, da matematik og kemi altid har været hendes store interesser. Efter endt uddannelse arbejdede hun som laborant i Skovlund, Esbjerg og Vejle.

Annonce

Flere behandlere

Hendes skifte fra laborant til fodterapeut havde ligget og luret i baghovedet på Pia Sørensen i nogle år inden hun gik i gang med uddannelsen. Og skiftet lyder til at være det helt rigtige for den autoriserede fodterapeut, da snakken hurtigt kommer til at handle om hendes klinik igen.

For Pia Sørensen kunne rigtig godt tænke sig at få en fysioterapeut ind i huset også.

- Jeg kunne godt drømme om, at der også var en fysioterapeut. Måske et hus med tre-fire behandlere. Enten her eller et andet sted. Det bliver nok ikke i 2021, men man ved aldrig, siger Pia Sørensen med et listigt smil.

I sin klinik har Pia Sørensen officielt åbent alle hverdage mellem 8 og 17, men der kommer også patienter udenfor åbningstiden - efter aftale.

- Der kommer stadig folk ind fra gaden, der lige skal høre om vi har tid. Men vores dage er fyldt helt op, så det er efter aftale, siger Pia Sørensen.

Annonce

Børn med nedgroede negle

Hun glæder sig over, at det er blevet mere legalt, at man har lov til at have kondisko på fødderne på et kontor. Før i tiden var det uhørt. Der skulle man have høje sko, som ikke er særlig godt for fødderne.

- Her i klinikken bruger vi meget tid på at vejlede folk, så de vælger det rigtige fodtøj til netop deres fødder, fortæller Pia Sørensen.

Hun ser i øvrigt en tendens i klinikken, som hun er ked af. Det er, når børn ned til 10-12 år kommer med nedgroede negle - på grund af en modesag.

- Vi forældre kæmper i mange år for at lære vores børn at binde sko. Når de så bliver 10-12 år, så holder de op med at binde deres sko op, og så stikker de bare fødderne ned i skoene igen. Det betyder, at deres sko ikke sidder stramt nok på fødderne, men kan køre en smule frem og tilbage. Det er nok til, at det giver nedgroede negle, fortæller Pia Sørensen.

Hun bor alene med sine to børn på 19 og 17 år. Den ældste, Rikke, arbejder på Lego, mens den yngste, Rasmus, læser i Vejle.


Jeg bruger meget tid på arbejde og kurser, men jeg kan godt lide og cykle. Jeg har både en racer og en mountainbike

Pia Bendtz Sørensen, autoriseret fodterapeut
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

25 år på Agrometer

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Spilletider byttet om

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Lions fik lange arme

Annonce