Annonce
Ugeavisen Grindsted

Pia fik hurtigt succes i sin fodklinik: - Det har været helt fantastisk

Det er gået rigtig godt for fodterapeut Pia Sørensen, siden hun åbnede sin egen fodklinik i 2017. Den er blevet en succes, og de er nu to fodterapeuter i klinikken. Foto: Jacob Schultz
Siden statsautoriseret fodterapeut Pia Bendtz Sørensen åbnede klinikken Klinik for Fodterapi i november 2017 er det gået stærkt. I dag er der to terapeuter, og kalenderen er fyldt.

Grindsted: Da statsautoriseret fodterapeut Pia Bendtz Sørensen åbnede sin egen fodklinik, Klinik for Fodterapi i november 2017 havde hun det mål, at hun på et tidspunkt skulle kunne leve af sin lille klinik i hjemmet på Dalby 18 - tidligere Gl. Vejlevej 46 i Grindsted.

Det mål blev indfriet langt hurtigere, end 47-årige Pia Sørensen i sin vildeste fantasi havde turde håbe på. For allerede i juni 2018 gik hun på fuld tid i sin lille klinik.

- Det har været helt fantastisk. Jeg er blevet taget så godt imod. Både af patienterne og af byens lægehuse, der har henvist til mig. Jeg fik en varm modtagelse. Patienterne troede på mig, siger Pia Sørensen.

Da fodterapeuter er en del af det danske sundhedsvæsen, har klinikkerne lov til at holde åbent under den seneste corona-nedlukning, og det er Pia Sørensen glad for, da hun har nok at se til.

Så meget, at hun i 2020 havde svært ved at nå alle sine patienter. Derfor var det meget belejligt, at hun fik en henvendelse fra fodterapeut Hanne Jensen, som tilbød at hjælpe.

Annonce

Kører også ud

- Jeg kendte ikke Hanne, da hun henvendte sig i april sidste år. Men jeg tænkte, at vi kan da prøve, og det gik så godt, at vi nu er to behandlere i klinikken, fortæller Pia Sørensen.

I Klinik for Fodterapi kører terapeuterne også ud og tager sig kærligt af patienternes fødder.

- Vi har begge to en dag ude. Vi kører ud på både plejehjem og til private hjem. Og de private besøg er der blevet flere af under coronaen, siger Pia Sørensen.

Fodterapeut Pia Sørensen, til venstre, har fået fodterapeut Hanne Jensen til at hjælpe i fodklinikken på Dalbyvej. Foto: Jacob Schultz

Med Hanne Jensens ankomst til klinikken er der blevet brug for et ekstra behandlingsrum. Derfor har Pia Sørensen taget endnu et værelse i brug, således, at begge terapeuter kan være i gang på samme tid.

Annonce

Mange gravide

Der er flest diabetikere i Pia Sørensens klinik på Dalbyvej. Men der kommer også rigtig mange unge.

- Vi har mange gravide kvinder, der kommer og får ordnet fødder, når de ikke kan nå ned til fødderne. Og der er faktisk lige så mange mænd, som der er kvinder, der kommer her. Mændene kommer ofte med med hård hud og ligtorne. Det kommer tit af at gå i sikkerhedssko, fortæller Pia Sørensen.

Med den store succes som Pia Sørensen har fået i sin klinik har ikke fortrudt et sekund, at hun sprang ud på det dybe vand og blev selvstændig.

- Det her er bare det bedste. Jeg er vild med det. Der er ikke to fødder, der er ens, og jeg er slet ikke blevet træt af det, siger Pia Sørensen.

Annonce

Ingen grund til at have ondt

Udover almindelig fodpleje, klipning af negle og fjernelse af hård hud fremstiller Pia Sørensen også både indlæg, bøjler til nedgroede negle og silikone til aflastning mellem tæerne.

- I forbindelse med indlæg, så har vi fået en 3D-fodskanner, så man kan se, hvor trykket på foden ligger. Så kan vi se, hvor der skal aflastes. Så kan vi også give laserterapi, som giver cellerne energi for at fremme helingen, fortæller Pia Sørensen.

Hun er stadig overrasket over, at det er gået så stærkt, men det er der måske en forklaring på:

- Folk er blevet mere opmærksomme på at pleje deres fødder og er blevet bevidste om, at de ikke vil have ondt, og så er der også kommet mere velvære ind, mener 52-årige Hanne Jensen.


Det har været helt fantastisk. Jeg er blevet taget så godt imod

Pia Bendtz Sørensen, autoriseret fodterapeut
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

25 år på Agrometer

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Spilletider byttet om

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Lions fik lange arme

Annonce