Morsbøl: Natten til tirsdag udbrød der brand i et værksted på Morsbølvej i Morsbøl ved Grindsted.
Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Branden blev anmeldt klokken 02.06, og der skete mindre materiel skade, men hverken dyr eller mennesker kom noget til.
Politiet har en mistanke om, at branden opstod i nogle opladere til noget værktøj.