Annonce
Ugeavisen Grindsted

Se video: Sang og musik fik Ovin tilbage til livet

Stress var årsagen til, at Ovin Klein Olsen i 2006 næsten mistede synet og var ved at slukke hans livsgnist. Musikken hjalp ham tilbage, selv om han som svagtseende er afhængig af andre mennesker.
Annonce

Grindsted: Glad musik og sang kan gøre selv den mørkeste dag lidt lysere.

Det kan 67-årige Ovin Klein Olsen, der tidligere var forretningsfører på Ungdomsgården i Grindsted, om nogen nikke genkendende til. Faktisk er det ikke for meget at sige, at musikken har fået Ovin Klein Olsen tilbage til livet efter han i 2006 mistede det meste af synet og dermed også livsgnisten.

Synet har han dog ikke fået tilbage, men musikken har gjort, at Ovin nu har et godt, men et andet liv i dag.

Han skriver sange, holder musikalske foredrag om at "Vende tilbage til livet", spiller med Pia Kamp Brincker i "Duetten" og har sin egen guitarskole.

Den store nedtur kom i 2006. På det tidspunkt havde Ovin og hans kæreste Annette drevet Randbøldal Kro i lidt over et år.

- En søndag i maj vågnede jeg op og ville se tekst-tv. Det kunne jeg ikke. Jeg tog et koldt brusebad, men det hjalp ikke. Jeg blev først indlagt i Esbjerg. De troede, at det var en hjerneblødning, men det var det ikke. Derefter var jeg indlagt flere andre steder, inden de fandt ud af, at synsnerverne i øjnene var beskadiget. Det var stress, der var årsagen til det og de kan ikke gøre noget ved det, siger Ovin Klein Olsen.

Ovin Klein Olsen

Ovin Klein Olsen er født på Færøerne.

Han har fem voksne børn og fem børnebørn.

Han flyttede til Danmark i 1990. Først til Randers og senere til Grindsted, hvor han blev forretningsfører på Ungdomsgården.

I 2009 etablerede Ovin Vejen Guitarskole, som han har flyttet med til Grindsted, hvor netop er flyttet tilbage til.

Han underviser både børn, unge og ældre i guitarspillet.

Man kan se mere på : www.ovinkleinolsen.dk eller ringe på: 2240 2280, hvis man vil høre nærmere.

Annonce

Fik et chok

Nedturen blev fuldendt da lægerne på sygehuset fortalte ham, at synet aldrig ville blive bedre, og at han skulle forberede sig på, at det kunne blive helt mørkt på et tidspunkt.

- Det kom som et chok for mig. Her havde jeg gået og troet, at mit liv som krofatter skulle vare ved, til jeg ikke kunne tygge smør mere. Mit liv ændrede sig totalt, fra at være meget aktiv til at være afhængig af andre stort set hele tiden. Et liv som jeg på det tidspunkt, ikke syntes var værd at leve, siger Ovin.

Han havde dog fået et par advarsler om, at alting ikke var helt så godt, som det burde være. Det skete første gang i 1989, mens Ovin og hans daværende kone stadig boede på Færøerne, hvor de er født.

- Jeg havde to virksomheder, en termorudefabrik og et reklamebureau. Desuden var jeg engageret i politik, menighedsråd, skolebestyrelse og idræt og missionshuset. Det kørte med fuld knald på indtil jeg faldt om og blev kørt på sygehuset. Der blev vi enige om at flytte til Danmark, fortæller Ovin Klein Olsen.

Det skete i 1990, hvor familien først flyttede til Randers. I 1995 blev Ovin ansat som forretningsfører på Ungdomsgården i Grindsted.

Annonce

100 timer om ugen

Heller ikke i Grindsted kunne Ovin holde sig i skindet. Han arbejdede ofte over 100 timer om ugen.

- Jeg var der altid, men skulle have sagt fra, erkender Ovin i dag.

Han nåede at falde om igen på grund af stress, og det kostede i 2004 ægteskabet.

- Jeg mødte Annette, der fik mig til at gå på aftenkursus i sang. Jeg havde altid spillet guitar, og det kunne jeg stadi, på trods af mit synshandicap, fortæller Ovin.

Han og Annette flyttede til Vejen og Ovin fik førtidspension i 2008. 1. maj i år flyttede han tilbage til Grindsted, da fire af hans fem børn bor i området.

- Børnene har hjulpet mig meget. Min ene datter kommer og gør rent en gang om ugen og så har jeg en handicaphjælper, der er her 15 timer om ugen, som blandt andet handler stort ind for mig, fortæller Ovin Klein Olsen.

I dag har Ovin lært at slappe af. Det meste af hans tid går med at spille på guitaren eller skrive nye tekster og melodier, som ofte kommer ind på dansktoppen. Og så har Ovin udgivet 28 cd'er siden 2010.

Lægerne har forberedt Ovin Klein Olsen på, at det sidste af synet måske en dag forsvinder helt. Foto: John Randeris
Annonce

Er kommet hjem

- Jeg er meget glad for at vende tilbage til Grindsted. Det er som at komme hjem, mener Ovin.

Han holder meget af at komme ud og spille. Det er ofte pensionistforeninger, der hyrer ham alene eller med "Duetten".

- Det er altid dejligt at komme ud og spille og se, hvor glade folk er for musikken eller at holde foredrag med en sang eller to. Hvis bare jeg kan hjælpe én, så er det dejligt, siger Ovin.

Lige nu arbejder han på en jubilæumskoncert i anledning af 10-året for den første cd-udgivelse. Her skal der, udover hans egen guitar, også skal være en bassist og et kor.

- Jeg kunne godt tænke mig at holde koncerten i en kirke, siger Ovin Klein Olsen.

Han har aldrig spillet på Sjælland, men det bliver der rodet bod på til efteråret. Den 1. september skal han medvirke i optagelser til et dansk tv-show og senere samme måned skal han spille i Næstved.

Så der er stadig fuld fart på Ovin, men ikke mere end han kan følge med.

Ovin Klein Olsen har aldrig skånet sig selv. Det første til stress, der satte sig på hans synsnerver, så han i dag kun kan se ganske lidt med begge øjne. Men nu har han lært at sige fra. Foto: John Randeris
Annonce

Savnet der gamle liv

- Jeg har vænnet mig til at være afhængig af andre mennesker. Jeg er ellers meget impulsiv, men det er ikke sådan, at livet er mere. Jeg har fundet et andet liv, som jeg er glad for. Jeg har lært at sige fra. Jeg kan mærke på mig selv, når det bliver for meget. Men jeg savner i den grad mit gamle liv, siger Ovin Klein Olsen.

Udover jubilæumskoncerten arbejder Ovin også på, at få gjort sin guitarskole kendt i Grindsted efter flytningen fra Vejen.

- Jeg vil gerne have 10-12 elever om ugen, siger Ovin Klein Olsen.

Det er et helt andet liv, som Ovin Klein Olsen har i dag. Et liv han er glad for, men han indrømmer, at han savner sit gamle liv. Foto: John Randeris
Det har været sang og musik, der har fået Ovin Klein Olsens livslyst tilbage efter at han i 2006 næsten mistede synet. Foto: John Randeris
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biffen

Annonce