Annonce
Ugeavisen Grindsted

Restaurant Aksø er sat til salg inden åbning

Niels Christian Aksø Nielsen ville åbne en gourmet restaurant i lokalerne, hvor Café Grindsted holdt til. Restaurant Aksø nåede aldrig at åbne, og nu er den sat til salg på Facebook. Arkivfoto: Martin Ravn
Niels Christian Aksø Nielsen har sat sin restaurant i Vestergade 4 til salg. Den nåede aldrig at åbne.
Annonce

Grindsted: Niels Christian Aksø Nielsen nåede aldrig at åbne sin restaurant i Vestergade 4, og det lader heller ikke til at ske med ham ved roret.

Han har nemlig valgt at sætte Restaurant Aksø til salg på Facebook. For 150.000 kroner kan interesserede få foden under egen disk med alt inventar - lige til at rykke ind i og åbne, når man måske lige har sat sine egne personlige aftryk på stedet.

Restauranten har plads til 45 gæster indenfor og 16 udenfor, hvis vejret tillader det.

Køkkenet er fuldt udstyret med alt, hvad der er nødvendigt. Det handler blandt andet om køler, fryseskab, komfur, salatbar, kølemontre, ismaskine, opvaskemaskine og andet.

Diverse glas følger også med, og restaurantens borde og stole er så godt som nye, da de faktisk aldrig har været i brug.

I opslaget på Facebook skriver Niels Christian Aksø Nielsen, at køber overtager det indskud, som tidligere er blevet indbetalt til ejeren, som er NJL Ejendomme. Indskuddet er således med i salgsprisen på de 150.000 kroner.

Der oplyses desuden, at huslejen er på 8800 kroner om måneden - inklusiv vand og varme.

Annonce

Corona kom på tværs

Det var ellers planen, at Restaurant Aksø skulle have åbnet i løbet af foråret - i marts eller april. Det satte coronakrisen dog en stopper for.

Niels Christian Aksø Nielsen havde store planer for stedet.

- Der er caféer nok i Grindsted, så min plan er at åbne en rigtig restaurant med gourmet-mad. Alt bliver lavet fra bunden, det bliver enkelt og en fryd for øjet og ikke mindst en god service. Jeg regner med, at en tre retters menu kommer til at koste 200-300 kroner, som alle vist kan være med på, sagde Niels Christian Aksø Nielsen til avisen i januar i år.

Det var også meningen, at der skulle ansættes en del medarbejdere i restauranten, som skulle have åbent hver dag fra klokken 10 til 21.30.

Redaktionen har forgæves kontaktet Niels Christian Aksø Nielsen for at få en kommentar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce