Annonce
Ugeavisen Grindsted

Sjov: Revyholdet i Filskov klar til årets underholdning

Revyholdet i Filskov er klar til at give opvisning under Viadukfesten. Privatfoto
Annonce

Filskov: Når der i dagene 12.-16. juni er Viaduktfest i Filskov, bliver der traditionen tro samtidig holdt revy.

Det sker både torsdag den 13. juni og lørdag den 15. juni om aftenen i Viadukthallen.

Både Viaduktfesten og dermed også Viaduktrevyen har i år 40 års jubilæum. Igennem alle årene har såvel unge og uprøvede talenter som gamle og garvede aktører stået på scenen. Hovedformålet med revyen har altid været at more folk med en helt særlig Filskovsk humor, hvor lokale tekstforfattere og revyholdet i skøn blanding har leveret teksterne.

Intet emne har været for småt og intet emne for stort til at kunne give anledning til et nummer i revyen. Igennem årene har mere end 50 forskellige lokale amatørskuespillere stået på scenen. Også i år rører revyen ved lokale emner, når den løber af stablen torsdag og lørdag i Viaduktfesten. Der bliver rørt ved emner som frivillighed, en lokal racerkørers succes, topmaver på damernes håndboldhold i 3. division, videoovervågning i byen, samt de nye 4-kløverstier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce