Annonce
Ugeavisen Grindsted

Ryttere har fået en hestesti ved Tronsøen og i plantagen

Rytterne har fået en hestesti ved Tronsøen. PR-foto
Billund Kommune har i samarbejde med ryttere anlagt en ridesti fra Tronsøen og ud i Grindsted Plantage.
Annonce

Grindsted: Mange ryttere kan føle sig usikre på, hvor de egentlig må ride, når de bevæger sig væk fra ridehal og egne marker.

Derfor vækker en ny, afmærket riderute med udgangspunkt i parkeringspladsen ved Tronsø Parkvej begejstring blandt den gruppe af ryttere, der har henvendt sig til Billund Kommune med ønsket om flere afmærkede hesteruter.

- Det er fantastisk, at vi nu har fået en ny mulighed for en rundtur her i Grindsted. Det har længe været et stort ønske fra ryttere at få flere afmærkede rideruter i kommunen, siger Janni Borg i en pressemeddelelse fra Billund Kommune.

Hun har som rytter har været inddraget i dialogen med kommunen og blandt andet givet gode råd om afmærkningen af ruten.

Annonce

Natur for alle

Også Per Nyhus (DF), formand for Billund Kommunes teknik- og miljøudvalg glæder sig over den nye hesterute:

- Vi vil gerne komme borgerne i møde, når de har ønsker om at komme ud og opleve naturen i kommunen. Det gælder både gående, cyklister og nu også ryttere. Der skal være plads til alle, og vi håber, at man vil tage hensyn til hinanden på turen, så rideruten ved Tronsøen bliver en succes, der på længere sigt kan inspirere til flere muligheder for ridning i kommunen, siger Per Nyhus.

Annonce

Plads til trailer

På parkeringspladsen ved Tronsø Parkvej 4 er der gjort plads til, at man kan parkere med hestetrailer, og her kan man binde og klargøre sin hest, inden turen går nordpå forbi Tronsøen og langs stien mod Sdr. Omme, gennem Grindsted Plantage og tilbage langs ”Den skæve Bane”.

Turen er i alt cirka fire kilometer lang. På en del af ruten deler hestene pladsen med gående og cyklister.


Der skal være plads til alle, og vi håber, at man vil tage hensyn til hinanden på turen, så rideruten ved Tronsøen bliver en succes.

Per Nyhus (DF), formand for Billund Kommunes teknik- og miljøudvalg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce