Annonce
Ugeavisen Grindsted

Salon 73: Grith åbner sin egen frisørsalon

Mandag den 2. november er frisør Grith Hjelmager og salon-hunden Trille klar til at tage imod kunderne i sin hyggelige lille salon i den gamle stald i Vesterhede. Foto: Jan Kronvold
35-årige Grith Hjelmager bliver selvstændig frisør den 2. november, når hun åbner Salon 73 i Vesterhede.

Vesterhede: Lige siden Grith Hjelmager var 14 år har hun drømt om at blive selvstændig frisør.

Den drøm går nu i opfyldelse, når 35-årige Grith den 2. november åbner Salon 73 på Egebjerg Landevej 73 i Vesterhede.

Det lå ellers ikke lige for, at Grith Hjelmager overhovedet kunne blive frisør, da hun som barn og ung var allergiker, og derfor ikke kunne tåle diverse farver og væsker, som jo hører til frisørfaget.

Annonce

- Jeg fik altid at vide, at jeg ikke kunne blive frisør på grund af min allergi. Det er jeg heldigvis vokset fra, men jeg har så udviklet vandallergi. Jeg har dog ingen gener af det i dag, og jeg har handsker på, når jeg vasker hår på kunderne, siger Grith Hjelmager.

Hun blev udlært frisør i 2019 i en salon i Grindsted. Allerede da hun kom i lære i 2014 havde hun besluttet, at hun ville åbne en hjemmesalon, når hun var udlært.

- Det er oplagt, at have salon hjemme. Så er familien tæt på, mener Grith Hjelmager.

Selvom Vesterhede er en lille by, der ligger tæt på Hejnsvig, så tror hun på, at hun kan få sin lille salon til at køre.

Godt sammenhold

- Der er ikke så mange frisører tilbage i Hejnsvig mere, og vi har et godt sammenhold herude. Så jeg er sikker på, at folk nok skal bakke op om det, mener Grith Hjelmager.

Hos Salon 73 kan alle få ordnet og klippet håret. Både mænd, kvinder og børn i alle aldre. Det sker efter aftale, da Grith Hjelmager ikke kører med faste åbningstider.

- Salonen vil hovedsaglig være åben på hverdage. Jeg er dog meget fleksibel med hensyn til specielle ønsker. Også sene åbningstider, siger Grith Hjelmager, der bor på Egebjerg Landevej 73 sammen med kæresten Kenneth og hans to piger, der er der hver anden weekend.

Grith har lagt meget vægt på, at det skal være hyggeligt at komme ind i hendes salon, der er indrettet i ejendommens gamle stald, der også har været brugt som vaskerum, og så har Grith Hjelmager en ægte salon-hund i blandingsracen Trille på 12 år, der vimser rundt og byder kunderne velkommen.

Annonce

Bæredygtig salon

Frisørsalonen er bestemt ikke indrettet som saloner normalt er. Grith Hjelmager har nemlig lagt stor vægt på, at hendes salon blev så miljøvenlig og bæredygtig som muligt. Og det er den blevet. En lænestol fra engang tilbage i 1950'erne, indskudsborde i afsyret eg, der nok er fra 1970'erne, er sat sammen med reoler og skabe, der er fremstillet af pallerammer og træ.

- Jeg har ikke købt nye ting til salonen. Lænestolen og bordene er arvestykker, frisørstolene har jeg fået gratis og vasken er købt brugt, fortæller Grith Hjelmager.

Det gør, at man med det samme føler sig hjemme i salonen, der oser langt væk af hjemlig hygge.

Salon 73

Frisør Grith Hjelmagers nye Salon 73 i Vesterhede åbner mandag den 2. november.

Der er åbningsreception fredag den 30. oktober mellem klokken 14 og klokken 17.

Salonen ligger på Egebjerg Landevej 73 og tidsbestilling skal ske på telefon: 2834 1809.

Det bliver muligt at købe diverse hårprodukter i Salon 73. Det bliver af mærket Olaplex, som Grith er blevet certificeret forhandler af og desuden kommer der stylingsprodukter og shampoo fra mærket Björk.

Grith Hjelmager på vej ud til vejen med sit nye skilt. Foto: Jan Kronvold

- Det kribler i hele kroppen efter at komme i gang. Jeg glæder mig til at åbne og få en hverdag med kunder, hvor der er sat plads og tid af til den enkelte kunde, siger Grith Hjelmager.

Grith Hjelmager holder åbningsreception fredag den 30. oktober fra klokken 14 til klokken 17.


Der er ikke så mange frisører tilbage i Hejnsvig mere, og vi har et godt sammenhold herude. Så jeg er sikker på, at folk nok skal bakke op om det.

Frisør Grith Hjelmager, Salon 73
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Indbrudstyv på spil i Engsøparken

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Træningen til den nye håndboldsæson er i gang: Du kan se Grindsteds træningskampe gratis

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Se billederne: Seniorer holdt sommerfest mellem regnbyger og sol på Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Karensminde genopliver den gamle høst

Ugeavisen Grindsted

Idræt om dagen inviterer til sommerfest på Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Ny projektleder: Marie skal være med til at føre grønne tanker ud i livet

Ugeavisen Grindsted

Ældresagen inviterer til naturvandring i Baldersbæk Plantage

Ugeavisen Grindsted

Set fra Min Verden: Mere liv i Grindsted

Ugeavisen Grindsted

Indbrudstyv på spil i Grindsteds vestby

Ugeavisen Grindsted

Nu er opførelsen af de nye almene boliger i Filskov påbegyndt

Ugeavisen Grindsted

Sonja drømte om at blive sygeplejerske: Det blev i stedet til et liv i skoven

Ugeavisen Grindsted

Sommerferien er slut: Biografen åbner igen

Ugeavisen Grindsted

Udvikling i landsbyerne: En ungdomsklub i Filskov er lige så vigtig som i Billund og Grindsted

Ugeavisen Grindsted

Ny cheftræner i GGIF Fodbold: Mogens med legende-status gør comeback

Ugeavisen Grindsted

Grindsted Ro og Kajakklub tager på sommertogt

Ugeavisen Grindsted

Garagesalg til fordel for Banglakids

Ugeavisen Grindsted

Skolegade og Bekkasinvej får en ladestander til elbiler

Ugeavisen Grindsted

Vanvittigt projekt: David ville cykle fra Albertslund til Grindsted på sin gamle cykel

Ugeavisen Grindsted

Nødløsning blev til 43 års ansættelse

Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: Find Årets Grindstedborger hvert år

Ugeavisen Grindsted

Danmark har et pantsystem i verdensklasse

Ugeavisen Grindsted

Stig Schrøder fejrer 40 år hos Modulex Gruppen

Ugeavisen Grindsted

Museumsgården Karensminde: Kom ud og skru i de gamle traktorer i uge 30

Annonce