Annonce
Ugeavisen Grindsted

Sdr. Omme: Fysioterapeut har købt den gamle station

Liset Egsgaard håber på, at hun kan åbne sin klinik, LE Fysioterapi, i den gamle stationsbygning den 18. januar. Foto: Jan Kronvold
Fysioterapeut Liset Daniel Egsgaard har købt den gamle stationsbygning på Stadion Allé i Sdr. Omme, hvor hun vil samle alle sine aktiviteter i LE Fysioterapi.
Annonce

I juledagenSdr. Omme: En af Sdr. Ommes flotteste bygninger, den gamle stationsbygning på Stadion Allé, har fået ny ejer.

Det er fysioterapeut Liset Daniel Egsgaard, der har købt bygningen, som hun officielt overtager den 15. januar.

Hun har dog allerede fået nøglerne og er så småt i gang med at forvandle den gamle stationsbygning og posthus til en moderne behandlingsklinik.

Det var helt tilfældigt, af fysioterapeuten så, at bygningen var sat til salg af Danske Seniorer.

- En dag holdt jeg i min bil ved Sdr. Omme Multicenter, da jeg fik øje på, at stationsbygningen var til salg. Jeg har altid syntes, at stationsbygninger var flotte, så jeg var ikke i tvivl om, at den bygning skulle jeg have, fortæller Liset Egsgaard.

Hun ringede med det samme til sin mand, Michael, der ikke have betænkeligheder ved fruens planer.

- Han sagde: "Bare køb", siger Liset Egsgaard med et stort smil.

Den 100 år gamle rødstensbygning fra 1920 er på 120 kvadratmeter i stueplan, mens der er 80 kvadratmeter på første sal, som er udlejet. Bygningen er i god stand, men noget skal der dog gøres, inden Liset kan komme i gang med sine behandlinger.

Annonce

Det hele samlet

- Vi skal have skiftet vinduerne ud mod vejen og så skal vægge, døre og karme males. Desuden skal der lægges nye gulve og der skal hulmursisoleres, fortæller Liset Egsgaard.

Hun startede LE Fysioterapi i Hejnsvig i 2012. I 2014 flyttede hun ind i Lægehuset på Stadion Allé 2. Udover behandlinger i klinikken har hun også haft holdundervisning med ryghold, knæ og hofter og babymotorik. Det har hidtil foregået i Sdr. Omme Multicenter.

- Nu kan jeg få det hele samlet på et sted, og jeg har plads til noget mere. Måske en fodplejer eller lignende, siger Liset Egsgaard.

LE Fysioterapi, Sdr. Omme. Foto: Jan Kronvold

Stationsbygningen kommer til at indeholde et behandlerrum, der kan deles op i to rum, et træningslokale, toilet, venteværelse, personalekøkken og toilet.

- Bygningen ligger rigtig godt centralt. Der er parkeringspladser og bus-holdeplads lige uden for døren, og der er altid liv her - når der ikke er corona - fra skolen ved siden af og hallen overfor, siger Liset Egsgaard.

Annonce

Graffiti-kunst

Hendes patienter har været meget glade for, at hun ikke flytter fra byen. Det har nu aldrig været inde i hendes overvejelser.

- Jeg føler, at det er her i Sdr. Omme jeg hører til. Folk kender mig og er trygge ved mig, siger Liset Egsgaard.

I juledagene fik Liset lavet graffiti på toilettet. Det var en graffiti-maler som hun fandt på Facebook.

I juledagene kom der graffiti på væggene i stationsbygningens toilet, som rejsende tidligere brugte, da der stadig kørte toge til Sdr. Omme. Privatfoto

- Jeg ville gerne have lavet graffiti på væggene på det toilet, der engang hørte til stationens ventesal. Der var i forvejen tegnet med tusch på væggene. Så kom jeg i forbindelse med en graffiti-kunstner, der tidligere har boet i Sdr. Omme, og hans forældre bor her stadig, fortæller Liset Egsgaard.

Hun håber meget på, at hun kan tage imod de første patienter i den gamle stationsbygning mandag den 18. januar.


Jeg har altid syntes, at stationsbygninger var flotte, så jeg var ikke i tvivl om, at den bygning skulle jeg have

Liset Daniel Egsgaard, fysioterapeut
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce