Annonce
Ugeavisen Grindsted

Coronavirus: Sdr. Omme Løbet er aflyst

Sdr. Omme Løbet bliver ikke afviklet i år. Det er aflyst på grund af coronavirussen. Arkivfoto
Motionsløbet Sdr. Omme Løbet 2020 er aflyst på grund af coronavirus. Løbet gennemføres til næste år.
Annonce

Sdr. Omme: Tirsdag den 19. maj skulle årets Sdr. Omme Løbet efter planen have været afviklet.

Men Sdr. Omme IF, der står bag løbet, har meddelt, at løbet er aflyst. Det sker som en konsekvens af covid-19-situationen.

"Selvom myndighedernes anbefalinger og påbud endnu ikke går ind i maj, mener vi ikke, det vil være hverken forsvarligt eller realistisk at gennemføre så stort et arrangement. Derfor har vi også valgt allerede nu at offentliggøre denne beslutning og håber på jeres forståelse. Der bliver ikke en ny dato i 2020, men derimod lægger vi nu alle kræfter i at skabe et familievenligt naturløb lørdag 22. august. Sdr. Omme Løbet vender tilbage tirsdag 11. maj 2021," lyder på Sdr. Omme Løbets Facebook-side.

- Vi synes, at det var det rigtige at gøre, inden der kom alt for mange tilmeldinger. De plejer at komme i månederne op til løbet, så vi synes, at det var på sin plads at melde så tidligt ud, at vi aflyser, uddyber Jesper Thomsen, der er formand for Sdr. Omme IF Atletik og Motion.

Deltagere, der allerede er tilmeldt løbet, vil få tilbagebetalt startgebyret.

Løbet har i de senere år været startskuddet til De Glade Jyders Fest i Sdr. Omme, men om Jydefesten også bliver aflyst er endnu ikke afgjort.

Formanden for Jydekomitéen, Christen Thaysen, oplyser, at komitéen holder møde om sagen mandag aften. Her vil medlemmerne beslutte om festen skal aflyses.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce