Annonce
Ugeavisen Grindsted

Se billederne fra børnetøjsbutikken Børnlilles åbning: Der var kø efter de gode tilbud:

Kunderne vrimlede ind, da børnetøjsbutikken Børnlille slog dørene op i de nye og større lokaler i Vestergade 6. Foto: Jan Kronvold
Fredag klokken 10 åbnede Annie Kristensen sin børnetøjsbutik Børnlille i de nye og større lokaler i Vestergade 6. Kunderne stod i kø for at komme ind efter de gode tilbud.

Grindsted: For præcis et år siden - den 1. oktober 2020 - åbnede 29-årige Annie Kristensen sin børnetøjsbutik Børnlille i Vestergade i Grindsted.

Fredag den 1. oktober 2021 klokken 10 gentog det hele sig, for da åbnede Annie igen sin børnetøjsbutik. Denne gang i Vestergade 6, hvor hun får over 200 kvadratmeter mere plads end i den gamle butik i Vestergade 1.

Og der var stor interesse for Annie Kristensens nye butik, og der stod mange mennesker udenfor og ventede på at komme indenfor.

Annonce
Der stod mange mennesker i kø inden Børnlille åbnede fredag klokken 10. Foto: Jan Kronvold

- Vi havde håbet på, at der ville være kø udenfor, men vejret havde lagt en dæmper på vores forventninger, sagde Annie Kristensens mor, Kirsten, der er ansat i butikken.

Det våde vejr betød dog ikke så meget for de ventende kunder, da Annies far, Henrik, og hendes mand, Michael, havde stillet en pavillon op på fortovet, så kunderne kunne stå i tørvejr.

Og der blev arbejdet lige til det sidste - og lidt til - da Børnlille åbnede.

Annie Kristensen havde nok at se til, da Børnlille åbnede i de nye lokaler. Foto: Jan Kronvold

- Vi har fået en god nats søvn op til i dag, fortalte Annie Kristensen inden det for alvor gik løs og kunderne blev sluppet indenfor i det forjættede børnetøjsland.

Stort arbejde

Det varede ikke længe før butikken var godt fyldt op med kunder. Der var flest kvinder, både bedstemødre og mødre, hvor mange havde taget deres små poder med. Der sås dog enkelte mænd i vrimlen.

Der var trængsel i Børnlilles nye lokaler på åbningsdagen. Foto: Jan Kronvold

En af dem der var med til åbningen, var Berit Langæble fra Vejrup ved Esbjerg. Hun er på barsel med lille Ada på syv måneder.

- Jeg er her i dag fordi jeg ville se den nye butik, og jeg går alligevel hjemme. Jeg har tidligere handlet i Børnlille. Primært på nettet, men jeg har også besøgt den fysiske butik et par gange, fortæller Berit Langæble.

Annie Kristensens mor, Kirsten, havde mere end travlt på den første åbningsdag. Foto: Jan Kronvold

Det er Annie Kristensens mand og far, der har stået for at forvandle lokalerne i Vestergade 6 fra blomsterbutikken Kræmmerhuset til en flot, lys og moderne børnetøjsbutik, hvor tøj og tilbehør bliver præsenteret på en nem og overskuelig måde, selv om der er kommet mere tøj i forhold til den gamle butik.

Kunderne kom ind i den nye butik i en lind strøm. Foto: Jan Kronvold

- Det har været et stort arbejde. Vi har været over det hele, fra gulv til loft. Det hele har fået en tur, fortæller Henrik Kristensen.

Annonce

Prøverum

De ekstra 200 kvadratmeter plads har  blandt andet betydet, at der er blevet indrettet prøverum, og der er kommet mere tøj på hylder og bøjler.

Annies far, Henrik Kristensen, måtte ud og sikre pavillonen, der var stillet op udenfor butikken. Foto: Jan Kronvold

Det er blandt andet tøj til de lidt større børn, som der har været efterspørgsel på. Så efter flytningen har Børnlille tøj til børn helt op i 12-års-alderen.

Annie Kristensen, til højre, og mor Kirsten var spændte inden åbningen. Foto: Jan Kronvold

Både Annie og mor Kirsten har lynende travlt hele formiddagen, hvor kunderne i en lind strøm dukker op. Både for at se de nye lokaler og det nye tøj til større børn, men også for at få del i de gode åbnings- og fødselsdagstilbud.

Berit Langæble fra Vejrup ved Esbjerg var mødt frem på åbningsdagen med Ada på syv måneder. Foto: Jan Kronvold

For der er minus 20 procent på alle varer i butikken fredag og lørdag. På webshoppen gælder tilbuddene også på søndag.

Der var goodiebags til de første 20 kunder og Børnlille har i øvrigt åbent helt til klokken 22 fredag aften.

Fra åbningen af Børnlille den 1. oktober 2021. Foto: Jan Kronvold

Far Henrik havde til alt held fri hele fredagen, så han kunne hjælpe til. det blev der ret hurtigt brug for, da han var nødt til at gå ud og sikre sig, at pavillonen ikke væltede rundt i blæsten.

Vi havde håbet på, at der ville være kø udenfor, men vejret havde lagt en dæmper på vores forventninger

Kirsten Kristensen














































Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Gentænk vores ældrepleje

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

GGIF-lotteriet sætter slutspurten ind

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens Film: Masser af film i efterårsferien

Ugeavisen Grindsted

Sygehusets støtteforening har fået ny bestyrelse

Ugeavisen Grindsted

Nyt netværk bliver testet i Sønder Omme

Ugeavisen Grindsted

Efter et kræftforløb lytter behandler mere til sin egen krop: - Vi behandlere giver vores klienter en masse gode råd, men vi glemmer at passe på os selv.

Ugeavisen Grindsted

Fem personer fik klip i kørekortet efter fartkontrol ved Hejnsvig

Ugeavisen Grindsted

Donut-dag i Grindsted: De runde friturebagte kager gik som varmt brød

Ugeavisen Grindsted

Trafiksikkerhedsdag hitter hos Ældre Sagens medlemmer

Ugeavisen Grindsted

Boutique Mary støtter op om en god sag

Ugeavisen Grindsted

Anni sender masser af julegaver til børn i Rumænien: Har du en skotøjsæske og 75 kroner, så kan du skabe stor glæde

Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: Folk uden pas diskrimineres

Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke byder på gratis koncert

Ugeavisen Grindsted

Rod i Tour de pedal-huset: Ryd op eller bliv politianmeldt

Ugeavisen Grindsted

Grindsted vinder tennisturnering

Ugeavisen Grindsted

Bilforhandleren vil i byrådet: Jeppe har været interesseret i politik, siden han var 15 år

Ugeavisen Grindsted

Kartoffelferien er tilbage på Museumsgården Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Vellykket vin- og spiritusfestival: Nathja og Morten gentager det til næste år

Ugeavisen Grindsted

90 år

Ugeavisen Grindsted

Cirkus Mascot kommer til Grindsted: Forestillingen opføres indendørs i Magion

Ugeavisen Grindsted

Den konstruktive samtale er udgangspunktet i vælgermøde

Ugeavisen Grindsted

Magion er fuld af aktiviteter i efterårsferien

Ugeavisen Grindsted

Musik i Gryden vender tilbage i 2022 - med ny mand i spidsen

Annonce