Annonce
Ugeavisen Grindsted

Se billederne: Omme Centret var bedst i årets jydeoptog

Kreativiteten var stor til årets jydeoptog. For mange af deltagerne bliver der lagt meget tid og energi i arrangementet. Foto: Martin Ravn
Fantasien og humøret var væsentligt bedre end vejret, da det traditionsrige jydeoptog torsdag fandt sted i Sdr. Omme.
Annonce

Sdr. Omme: Torsdag løb det traditionelle jydeoptog af stablen i Sdr. Omme i forbindelse med årets jydefest.

Tema var nostalgi, og sejren for bedste påfund gik til Omme Centret, som havde genskabt figurer fra den populære tv-serie Matador.

- Det var faktisk de ældre, der foreslog, at vi skulle bruge dette tema, fortalte Bettina Sørensen, som var en af de medarbejdere, der deltog i optoget.

- Det vækker minder. Også for dem, som ikke kan huske så meget mere, tilføjer hun.

Med førstepladsen i optoget fulgte en check på 4000 kroner. Hvad de penge skal bruges til, er der ikke på forhånd taget stilling til.

- Vi ved det ikke, for vi havde slet ikke regnet med det. Men måske skal vi bruge dem på nogle cykler. Sådan nogle ønsker vi os, men vi har ikke nogle, så dem her måtte vi ud og låne af kommunen, sagde Mette Nielsen og pegede i retning af de to Christiania-cykler, som blev benyttet på dagen.

Sdr. Omme IF løb med andenpladsen i jydeoptoget, mens tredjepladsen gik til Hair By Thiim.

Det var faktisk de ældre, der foreslog, at vi skulle bruge dette tema. Det vækker minder. Også for dem, som ikke kan huske så meget mere.

Bettina Sørensen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce