Annonce
Ugeavisen Grindsted

Slut: Slagter Norlyk har lukket butikken

Ulla Holst Møller og Lars Møller har besluttet, at Slagter Norlyks detail-butik på Trehøjevej ikke åbner igen. Arkivfoto: Martin Ravn
Ulla Holst Møller og Lars Møller åbner ikke slagterbutikken hos Slagter Norlyk på Trehøjevej mere. Produktionen fortsætter dog i Grindsted.
Annonce

Grindsted: Mandag den 16. marts mistede Grindsted sin slagterbutik.

Den dag lukkede Slagter Norlyk butikken på Trehøjevej på grund af corona-krisen og slog følgende opslag op på Facebook: Da vi er en produktions virksomhed, har vi valgt at lukke butikken de næste 14 dage, for at undgå at få coronavirus ind i virksomheden. Foreløbig åbner vi igen tirsdag den 31. marts 2020. Hvis luknings perioden bliver forlænget vil det blive offentligt gjort på vores Facebook side."

Men da butikken stadig er lukket, og det bestemt ikke ser ud til, at der igen skal være slagterforretning på adressen, har avisen fået flere henvendelser fra borgere, der har undret sig over, at butikken ikke er åbnet.

Men butikken åbner ikke igen. Det bekræfter Ulla Holst Møller, der ejer Slagter Norlyk sammen med Lars Møller. Ulla Holst Møller har ikke yderligere kommentarer til lukningen - udover at produktionen hos Slagter Norlyk fortsætter som hidtil på Trehøjevej i Grindsted.

Her produceres der forskellige kødvarer til ABC Lavpris i hele landet og desuden leverer Slagter Norlyk også færdigretter og kød til både Aldi og Lidl.

Annonce

En æra er slut

Med Slagter Norlyks lukning er en æra i Sdr. Omme og Grindsted slut. En æra der går tilbage til 1959, da Mona og Jørgen Norlyk åbnede slagterforretningen i Hovedgaden i Sdr. Omme.

Lars Møller havde arbejdet i butikken siden 1988, og i 1997 overtog han Slagter Norlyk. I 2003 flyttede Slagter Norlyk til Trehøjevej i Grindsted, hvor der siden er blevet udvidet nogle gange. Senest i 2014, hvor der blev opført et nyt kølelager. Men nu kan produktionen ikke udvides mere i de nuværende rammer, og der er ikke mulighed for at bygge mere til på grunden på Trehøjevej.

I 2014 blev Ulla Holst Møller medejer og er i dag gift med Lars Møller. Ægteparret bor privat i Viborg.

Allerede i 1998 begyndte Slagter Norlyk at levere kød til supermarkeder. Det udviklede sig og fra 2007 har Slagter Norlyk leveret produkter til samtlige ABC butikker i landet.

- Vi er blevet meget mere udviklende, siden Ulla er kommet med. Vi sparrer med hinanden, og det handler om at se muligheder frem for begrænsninger, har Lars Møller tidligere fortalt til avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce