Annonce
Ugeavisen Grindsted

Sundhed: Jesper Skibby besøger Grindsted og Billund

Dansk cykelelites "glade dreng" Jesper Skibby har som den eneste dansker vundet en etappe i alle tre store cykelløb - vueltaen, giroen og touren. Han kommer på dagen og kan høres i både Billund og i Grindsted med et foredrag om, hvorfor det er godt at cykle. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/ Scanpix
Den landsdækkende kampagne "Danmark for målene" markeres af "Idræt om dagen" og cykelholdet "Tour de Pedal" fredag den 7. juni i Grindsted.
Annonce

Grindsted: Fredag den 7. juni er den landsdækkende kampagne "Danmark for målene" nået til temadag nummer to. "Idræt om dagen" rykker i dagens anledning ud på Torvet i Grindsted, hvor man sammen med en række lokale foreninger og virksomheder samt Billund Kommune præsenterer forskellige sundhedstilbud. Her gæster cykelrytter Jesper Skibby arrangementet, hvor besøgende bl.a. kan få målt deres fedtprocent, konkurrere i reaktionsevne og hurtighed eller tage et spil stigegolf.

I Billund Kommune gør frivillige foreninger en stor indsats for at øge sundhed og trivsel blandt kommunens borgere. En af de foreninger er ’Idræt om dagen’, som har 132 medlemmer på 60-90 år. Foreningen holdes i gang af 20 engagerede frivillige, der hver fredag byder indenfor i Lynghallen til socialt samvær, gymnastik og spil.

- Mange af mine medlemmer holder sig i gang, fordi de er med i "Idræt om dagen". Hellere 100 mand på halgulvet end 50 i lægens venteværelse, siger foreningens formand Henning Lund, i en pressemeddelelse.

Annonce

Hånd i hånd

"Idræt om dagen" er meget opmærksom på, at den fysiske sundhed går hånd i hånd med den mentale sundhed.

- Det er en utrolig kombination af begge dele. Gymnastikken går i gang og bobspillet går i gang. Når aktiviteterne er færdige, så går snakken i gang. Mange har noget med, som de lige skal have snakket om, forklarer Henning Lund.

Den 7. juni kan man blive klogere på både mental og fysisk sundhed. I Grindsted kan man bl.a. møde Headspace, Apoteket, Grindsted Cykelmotion, "Cykling uden alder", Høreforeningen og Billund Kommunes Træningsenhed.

Annonce

Trippelvinder

Tidligere topcykelrytter Jesper Skibby kan ses og høres både på Byens Plads i Billund kl. 14 og på Torvet i Grindsted kl. 15. Jesper Skibby holder et inspirerende foredrag for at få flere cykler på gaden igen.

Jesper Skibby er kendt som den glade dreng, der virkelig kunne køre på cykel. Han var i 90’erne en af Danmarks største cykelhelte og har kørt Tour de France hele 11 gange, hvilket ingen anden dansker kan matche. Ydermere er han den eneste dansker, som har vundet en etape i verdens tre største etapeløb: Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta España.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce