Annonce
Ugeavisen Grindsted

Svend Erik har fået Den Kongelige Belønningsmedalje for 40 års arbejde på Dupont

Svend Erik Jensen. PR-foto: DuPont
Annonce

Grindsted: 40 års arbejde, heraf de sidste fire som portvagt, blev forleden markeret på DuPont Nutrition & Biosciences’ fabrik i Grindsted, da Svend Erik Jensen blev tildelt Den Kongelige Belønningsmedalje. Den blev overrakt af fabrikschef Martin K. Madsen.

Svend Erik Jensen stammer fra Skjern og er oprindeligt uddannet kok og nåede at sejle verdenshavene tynde som skibskok hos A.P. Møller, inden han landede bag gryderne på Indslev Kro ved Middelfart. Men arbejdstiderne var ikke optimale, og en fredag formiddag forhørte han sig på fabrikken i Grindsted, om de kunne bruge en frisk mand, og mandag var han i gang som timelønnet.

1. januar 2020 gik han gennem porten for sidste gang i sin 40-årige karriere på fabrikken. Hustruen Bodil har dagpleje hjemme på Norgesvej 18, og som pensionist har Svend Erik Jensen også rigeligt med gøremål. Blandt andet fast, gensidig hygge med de fem børnebørn i Vildbjerg og Hørning to gange om ugen.

Bowling har han spillet en del af, men nu er den lokale klub nedlagt. Når der er divisionsfodbold i Esbjerg, er han gerne på plads.

Et fast bijob gennem de seneste år er i Boxen i Herning, hvor Svend Erik Jensen giver en hånd med, når der er EM eller VM-håndbold på programmet. Han viser publikum på plads og står vagt. Næste gang bliver til kvindernes EM i december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biffen

Annonce