Annonce
Ugeavisen Grindsted

Tør sommer gav travlhed hos Falck i Grindsted

Storbranden på Randbøl Hede tog meget af brandfolkenes tid i 2018. Arkivfoto

Store brande i Frederikshåb Plantage og Lundgård Plantage fik antallet af udrykninger til at stige i 2018. I alt 115 gange rykkede brandfolkene i Grindsted ud til alt fra brande over færdselsuheld og oprydning efter oliespild på vejene.

Annonce

Grindsted: 115 gange i løbet af i år fik alarmen på Falckstationen i Vestergade i Grindsted brandmændene til at rykke ud. Det er lidt flere gange end året før, hvor antallet af udrykninger var 110.

I år er det især antallet af naturbrande, der skiller sig ud.

15 gange mod to året før rykkede brandbilerne ud til brande i naturen. Det er især den store brand i Frederikshåb Plantage sidst i maj samt branden i Lundgård Plantage i august, som påkaldte sig brandfolkenes opmærksomhed.

- Der har været andre småbrande, og sådan er det, når vi har en varm og tør sommer som den i år. Antallet af naturbrande har altid noget med vejret at gøre, siger stationsleder Jimmy Andersen

115 gange rykkede Grindsted ud

ABA (direkte alarm): 36 (47 i 2017)

Bygningsbrand: 17 (23 i 2017)

Naturbrand: 15 (2 i 2017)

Forurening: 15 (7 i 2017)

Færdselsuheld: 11 (10 i 2017)

Brand i forbindelse med landbrug: 7

Bilbrand: 6 (4 i 2017)

Assistance: 5

Container m.m.: 3

Annonce

Styr på direkte alarmer

Når man sammenligner tallene med sidste års tal, springer det også i øjnene, at antallet af automatiske alarmer er faldet markant fra 47 sidste år til 36 i år. De automatiske alarmer, også kaldet ABA-alarmer, er elektroniske overvågningsanlæg på virksomheder og i kommunale institutioner, som giver direkte besked til brandvæsenet, hvis der opstår brand på virksomheden eller institutioner. Der er altså ingen mennesker, der behøver opdage det og derefter taste 112.

- Det er meget positivt, at tallet er faldet så meget. Det viser, at der er styr på det i gamle Grindsted kommune. Så herfra skal der lyde stor ros til både virksomhederne og de offentlige institutioner, siger Jimmy Andersen.

Annonce

Forurening

Ser man på antallet af udrykninger til forurening, er det også et tal, der er mere end fordoblet. I Falcks opgørelse har det dog intet med den meget omtalte Grindstedforurening at gøre, men udelukkede med det oprydningsarbejde, Falckfolkene påtager sig for eksempel i forbindelse med trafikuheld.

- Når nogen har spildt noget på kørebanen, er det typisk os, der rydder op. Det gør vi også efter trafikuheld, forklarer stationslederen.

Antallet af bygningsbrande har de senere år ligget stabilt omkring 20, antallet af færdselsuheld omkring ti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Bio: Ugens film i biffen

Annonce