Annonce
Ugeavisen Grindsted

Tal og Bogstaver: I Majas firma får børn og unge hjælp med lektierne

Maja Lykke Mogensen har startet læringsfirmaet "Tal og Bogstaver", hvor hun tilbyder at komme hjem og hjælpe børn og unge med lektierne. På billedet hjælper Mja sin datter, Benedicte, med en opgave. Foto: Martin Ravn
44-årige Maja Lykke Mogensen har etableret lektie- og læringshuset "Tal og bogstaver", som tilbyder lektiehjælp til børn og unge, og det lader til, at der er et stort behov for hendes hjælp i hele kommunen.

Grindsted: De fleste forældre har med stor sandsynlighed været ved at rive håret af sig selv ind i mellem, når de skulle hjælpe deres børn med lektierne.

Det er måske mange år siden, at forældrene selv har gået i skole, og de lærte måske regning, matematik og dansk på en helt anden måde end den, deres børn lærer det på i skolen i dag.

Men fortvivl ikke.

Der er hjælp at hente hos den læreruddannede Maja Lykke Mogensen, der tilbyder at komme hjem og hjælpe til med lektierne.

Hun har etableret lektie- og læringshuset "Tal og Bogstaver", og der er åbenbart et stort behov for hendes hjælp.

- Det er ikke kommet bag på mig, hvor stort et behov der er. Men det er kommet lidt bag på mig, at der har været flest drenge. Jeg troede også, at det nok hovedsagelig ville være familier med økonomiske midler, der kontaktede mig, men det er faktisk alle. Nogle, der vil gøre det bedste for deres børn, fortæller Maja Lykke Mogensen.

Hun kommer altid hjem til børnene, da det er der, hvor hun mener at børnene er mest trygge.

Tal og Bogstaver

Maja Lykke Mogensen har åbnet lektie- og læringshuset "Tal og bogstaver", der tilbyder skræddersyet undervisningsforløb til børn.

Talogbogstaver.dk henvender sig primært til forældre, som ønsker sparring og hjælp til deres barns læseudvikling, talforståelse, lektier og trivsel.

Maja Lykke Mogensen kan kontaktes på telefon: 2845 9093 eller på mail: maja@talogbogstaver.dk

Blev ved tanken

Maja Lykke Mogensen er til daglig lærer på Dalgasskolen i Brande. Hun har i flere år tænkt på at oprette et firma og tilbyde sin hjælp i forbindelse med skolearbejde.

- Det blev ved tanken i mange år ud fra devisen: Man ved, hvad man har. Men venner og bekendte ringede ofte for at få hjælp til deres børns lektier, og de opfordrede mig til at gøre noget ved det. For to år siden blev jeg ramt af en kræftsygdom, og da jeg blev raskmeldt oprettede jeg en hjemmeside og linkede den til Facebook. Det var i oktober 2019, og jeg blev overrasket over, hvor hurtigt den blev delt, fortæller Maja Lykke Mogensen.

Den nye skolereform, der blev vedtaget i 2014, betød, at eleverne ikke længere havde lektier for. De blev klaret på skolen.

- Men mange steder har skolerne gjort det anderledes, og har igen indført lektier, siger 44-årige Maja Lykke Mogensen.

Maja tilbyder at hjælpe børn og unge fra første klasse og op til 7.- og 8. klasse med lektierne i dansk og matematik.

- Jeg kan sagtens rumme børn og unge med diagnoser. Jeg ved, hvordan jeg skal tackle dem, siger Maja.

Annonce

Giver hende energi

Et forløb hos Maja foregår typisk i et forløb på 10 uger med en time om ugen, og første gang bruger hun til at sætte sig ind i, hvad der er af behov, og ser på det materiale, som der er. Så beder Maja forældrene om at gå, så hun hurtigt kan finde ud af, hvor eleven er henne. Man kan dog også nøjes med at tegne sig for en enkelt time.

- Børn er meget reelle. De siger, hvad de ikke kan finde ud af. Jeg kommer ud til både de skoletrætte, og dem der gerne vil gøre det godt i skolen. Jeg er der for at sætte en proces i gang og med små forandringer kan man ændre meget. Jeg plejer at sige, at en lille indsats kan have en stor effekt. Så er det er vigtigt, at forældrene støtter deres børn. Eksempelvis med et kvarters læsning hver dag. Det kan alle overskue. Det giver også mig noget. Jeg bliver stolt, når tingene lykkedes. Det giver mig energi, og det er ikke penge, der driver mig, siger Maja Lykke Mogensen.

Hun har forskellige hjælpemidler, som hun bruger i sin undervisning efter skoletiden. Det eksempelvis Lego, der er god til matematik, og hun bruger også vendespil og spil i IPad.

- Jeg bruger meget virtuelle ting i min undervisning for at løbe tingene i gang for dem, forklarer Maja.

Hun tilbyder også sommercamp, som er holdundervisning. Det foregår i hendes eget hjem på Jagtvej. Man kan se mere på talogbogstaver.dk.

I flere år har Maja Lykke Mogensen gået med tanker om at hjælpe børn og unge med lektierne. Nu har hun gjort alvor af det. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Kommune og region inviterer til borgermøde om Grindsted-forureningerne

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Lars Gyldenkrone blev hædret: - For mig er det her på størrelse med at få Ridderkorset

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Hvad siger du til VR-briller og skærmbesøg i ældreplejen? Formand for ældreråd har nogle betænkeligheder

Ugeavisen Grindsted

Ulvetimegudstjenesten fejrer 10-års jubilæum

Ugeavisen Grindsted

Atletikklubben Heden har fået tre DM-titler

Ugeavisen Grindsted

Få overblikket: Her er fem ting, du bør vide om vigtig politisk aftale

Ugeavisen Grindsted

Dronningen kommer til Kulturhuset

Ugeavisen Grindsted

Makkerpar opkøber faldefærdige huse i Sdr. Omme og gør dem til attraktive lejligheder: - Jeg finder hele tiden på noget nyt

Ugeavisen Grindsted

8. klasseelever besøgte politikerne på Christiansborg

Ugeavisen Grindsted

Nu kommer Oliver Twist til Grindsted

Ugeavisen Grindsted

Uffe udvider sengebutik i landsby: - Det er mere end fuldtid at passe vores webshop

Ugeavisen Grindsted

Alle pædagoger og ledere har fået ny uddannelse i leg, kreativitet og læring

Ugeavisen Grindsted

Karina Holgersen og drengene giver julekoncert

Ugeavisen Grindsted

Set fra min verden: Alarmklokkerne burde bimle og bamle

Ugeavisen Grindsted

Lykke Bertelsen og co. vinder DM-sølv

Ugeavisen Grindsted

Hun er forelsket i de bøger, som andre kalder for ugebladsævl: Hanne skriver om voldtægt og smerte - men det skal ende lykkeligt!

Ugeavisen Grindsted

Læs uddrag af ny bog af Grindsted-forfatter: - Øjenkontakten med Josefine skræmmer mig

Ugeavisen Grindsted

Efter adskillige års kamp: Nu ruller millioner til kirkens klokkespil ind

Ugeavisen Grindsted

Roklub har fået ny flydebro

Ugeavisen Grindsted

Modige piger tæmmede ilden

Ugeavisen Grindsted

Advokater bakker op om den internationale testamentedag

Ugeavisen Grindsted

Husholdningsforeningen er klar med sensommertur

Ugeavisen Grindsted

Ungdomsgården er solgt: Her er den nye ejer

Annonce