Annonce
Ugeavisen Grindsted

Torben er ramt af uhelbredelig kræft - alligevel går han efter at få flere timer på sit nye arbejde: - Mit job er stadig min hobby

Torben Lind får ikke den pension, som han havde drømt om. Han blev syg i stedet - med uhelbredelig knoglemarvskræft. - Lægerne aner ikke, hvor det kommer fra, men de har slået fast, at det ikke er en livsstilssygdom. Der er sket en kodning i cellerne, hvor det er gået galt, siger Torben Lind. Foto: Privat
Hver eneste uge modtager 63-årige Torben Lind behandling for uhelbredelig knoglemarvskræft i Vejle - alligevel vil han gerne levere flere timer i sit nye job i Sport og Fitness Grindsted. Kan han være et forbillede for andre, der ønsker en sundere livsstil, så synes han, at han er nået langt. Selv træner han seks gange om ugen og spiser sundt.

Grindsted: Torben Lind kan ikke holde ferie fra sin sygdom, en uhelbredelig knoglemarvskræft  - alligevel vil han gerne arbejde, møde op og være noget for andre i sit nye job ved Sport og Fitness.

Håbet er, at der måske - med tiden -  vil vise sig en ny behandling, der kan betyde en pause i de ugentlige dagsture til Vejle Sygehus.

- Men som det er i øjeblikket, er der ikke mulighed for det. Behandlingerne virker i et stykke tid, og vi har flere gange håbet på, at tallene ville gå i 0, men det sker ikke, fortæller Torben Lind, der gør alt i sin magt for, at hans krop kan blive ved med at holde til de barske behandlinger, der blandt andet omfatter forskellige kemobehandlinger.

Annonce

Selvom det er hårdt, bliver han ved med at træne - to timer om dagen, seks dage om ugen - plus lange gåture. Han og hans kæreste Mille spiser desuden plantebaseret kost, og de meldinger, som Torben Lind får fra lægerne, er helt klare:

"Hvis du ikke gjorde, som du gør, var det ikke sikkert, at du overhovedet kunne holde til de behandlinger, du får, og du ville sikkert være meget mere syg".

- Jeg har også fået at vide, at andre patienter med min diagnose oplever brud på deres knogler, men det er der ikke det mindste tegn på hos mig, smiler Torben Lind.

Vil stadig gerne hjælpe andre

For tre år siden fik han konstateret knoglemarvskræft, og han måtte lukke sin helseklinik gennem 23 år i Jernbanegade. Her tilbød han zoneterapi, akupunktur og massage - også til alvorligt syge.

- Jeg har levet af min hobby, påpeger Torben Lind, der har valgt at få arbejde igen, og det har ikke været svært.

Da han begyndte at søge, fik han faktisk flere tilbud.

- Der er mange, der kan bruge sådan en som mig i ti timer om ugen, men jeg ventede på Sport og Fitness Grindsted, fortæller Torben Lind.

Det betyder nemlig, at han igen kommer til at beskæftige sig med sin hobby - denne gang er det bare styrketræning.

- Jeg har altid trænet meget, og jeg vil gerne hjælpe andre seniorer i gang med at træne, hvis jeg kan, siger han, der vil være hjælper ved prøvetimer og almindelig oprydning i fitnesscentret.

I øjeblikket arbejder han fire timer om ugen, men han vil gerne tage flere timer, hvis han kan holde til det på grund af de hårde behandlinger.

- Så har jeg noget at komme op til, og jeg træner selv hver dag, og samtidig møder jeg nogle rare mennesker, forklarer Torben Lind, der ikke kan være hverken sur eller ked af det efter en træning.

Torben Lind er en fast besøgende på Vejle Sygehus, men Torben har igen og igen fået at vide, at han ser utroligt godt ud i forhold til sin sygdom af lægerne. Foto: Privat

- Man bliver simpelthen glad i låget af det, og det er en god følelse.

Annonce

En tung rygsæk

- Det er klart, at min sygdom fylder meget. Det er lidt ligesom at gå rundt med en rygsæk med 75 kilo med hovedpine og lidt kvalme hele tiden, men når jeg træner og spiser godt, så er jeg ikke så tung i kroppen. Jeg bliver mere frisk og får mere energi, forklarer han, der lever med kronisk træthed.

- Det kan være rigtig hårdt at komme afsted, for der er nætter, hvor jeg ikke sover ret meget. Det er lidt som at have været i byen tre nætter i træk og komme hjem klokken 2 om natten og så blive vækket igen klokken 3 og skulle i gang igen - hele tiden, fortæller Torben Lind.

Derfor kunne en ferie nogle gange være tiltrængt, men det tillader de konstante behandlinger ikke i øjeblikket.

Hvis jeg kan, vil jeg gerne arbejde i mere end fire timer om ugen, for jeg bliver glad af det.

Torben Lind

- Det er svært at planlægge noget, men jeg håber, at lægerne på et tidspunkt rammer en behandling, der kan give lidt ro, siger Torben Lind.

Annonce

- Det sunde får mig i gang

Han håber, at han i Sport og Fitness Grindsted kan være med til at inspirere andre.

- Jeg vil gerne vise seniorerne, at man sagtens kan træne, selvom man har skavanker eller er syg. Jeg har det sådan, at når lægerne gør alt, hvad de kan, så gør jeg alt, hvad jeg kan i form af motion og kost.

På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke bliver surt med al den sundhed, svarer Torben Lind prompte:

- Nej, behandlingerne er sure, men at træne og spise sundt er ikke på nogen måde surt. Det er det, der får mig op af sofaen.

Han oplever en stor støtte i sin kæreste, som han beskriver som universets allerbedste.

- Jeg oplever hende aldrig sur og tvær. Vi kan begge blive påvirkede og kede af det, men jeg skylder hende, min søn, svigerdatter og mit lille nye barnebarn, der kom til verden den 16. december, at gøre alt, hvad jeg kan for at forblive optimistisk, og så må vi håbe på et mirakel, siger Torben Lind.

Annonce
Ugeavisen Grindsted

Henrik Dam holder foredrag: Fra postbud i Vorbasse til Folketingets formand

Annonce
Ugeavisen Grindsted

Nyt program: Ældre Sagen tager på fem rejser og ture i år

Annonce
Ugeavisen Grindsted

Seniorer holdt et minuts stilhed

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted reklamerer for sin unikke forurening: Skræmmer vi potentielle tilflyttere væk?

Ugeavisen Grindsted

Nerverne blev slidt tynde: Grindsted vandt med mindst mulig margin - men besynderlig fejl kunne have kostet sejren

Ugeavisen Grindsted

Mark er gået i graven, og det kan blive en fordel for dig, som skal have godkendt køretøjet

Ugeavisen Grindsted

Ny ejer i The Classic Barber: Ahmad har overtaget den gammeldags barbersalon

Billund Ugeavis

Kommunen har ansat en borgerrådgiver: Skal hjælpe borgerne med dialogen med kommunen

Ugeavisen Grindsted

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Ugeavisen Grindsted

Else fortæller om arbejdet med sin bog og om familien på heden

Billund Ugeavis

Snart er det slut med Småt brændbartgenbrugspladserne

Ugeavisen Grindsted

Brian Hollænder er selvstændig kloakmester: Når vi kommer med kameraet, stikker de  nysgerrige rotter snuden frem

Ugeavisen Grindsted

Psykisk sårbare har efterlyst bedre forhold i læserbreve, i artikler og på borgermøder - nu får de opbakning: - Det kan kun gå for langsomt

Annonce