Annonce
Ugeavisen Grindsted

Torben nyder godt af, at håndværkerne har travlt: Værkføreren er blevet selvstændig handymand på fuld tid

Torben Lauridsen er pr. 1. november blevet selvstændig handymand på fuld tid. Foto: Jan Kronvold
Ved siden af sit job som værkfører hos Jensen & Nørgaard har Torben Junker Lauridsen i tre år udført reparationer og renoveringer af sommerhuse. Den 1. november tog han springet og blev selvstændig på fuld tid med TJL Service.

Grindsted: I øjeblikket er det lavsæson for sommerhusudlejning.

Sommerhusgæsterne er rejst, og det betyder, at det er højsæson for at få repareret, renoveret, malet, lagt belægningssten om eller andre ting i sommerhusene.

Problemet i øjeblikket er bare, at de fleste håndværkere har susende travlt for tiden.

Annonce

Det er her, at 53-årige Torben Junker Lauridsen fra Grindsted kommer ind i billedet.

Han er netop sprunget ud som selvstændig på fuld tid i sit firma, TJL Service, hvor han udfører næsten alle typer håndværksmæssige opgaver - ude og inde.

Det har han faktisk gjort i tre år - ved siden af sit job som værkfører hos Jensen & Nørgaard i Grindsted, hvor han havde 20 timer om ugen.

- Når man når op på 200-250 times arbejdsopgaver i sommerhusene i løbet af en måned, så er man nødt til at gøre noget, siger Torben Junker Lauridsen.

Resultatet er blevet, at Torben fra den 1. november kun har haft fokus på sit eget firma, og der er opgaver nok, der ligger og venter. Ordrebogen er stort set fuld resten af året.

Vicevært i Blåvand

Historien er den, at Torben og hans hustru i flere år har haft et fritidshus i Blåvand. Her har Torben fungeret som vicevært i ejerforeningen og gået og ordnet forskellige ting i husene.

- Det begyndte stille og roligt at tage overhånd, og for halvandet år siden var der et udlejningsbureau, der henvendte sig med opgaver. Det kan være maling ind- og udvendig, lægning af trægulve eller belægningssten på terrasser, eller opsætning af fliser i badeværelser, fortæller Torben Lauridsen.

Torben Lauridsen vil gerne have fat i flere kunder fra Grindsted-området. Foto: Jan Kronvold

Hans opgaver har ikke kun været begrænset til Blåvand. Han har også haft opgaver i Vejers og der er desuden endnu et udlejningsbureau, der har henvendt sig.

- Jeg skal også have fat i hr. og fru Jensen, så jeg har noget at lave, når det er højsæson i sommerhusene. Jeg skal være mellem hr. og fru Jensen og håndværkerne, der har travlt, og det er der, hvor jeg skal være. Jeg har da også fået noget arbejde i Grindsted, fortæller Torben.

Han tager kun det arbejde ind, som han ved, at han kan klare alene - og så selvfølgelig kun det, som han må lave.

Annonce

Får staldtips

- Jeg har altid godt kunnet lide og gå og ordne alle mulige ting, og tømrerfaget har jeg altid godt kunnet lide. Men jeg siger ikke ja til alt, siger Torben.

Hans mål og plan med sit firma er, at han bare skal være sig selv, og han tager det ind, som han kan nå.

- Planerne om at blive selvstændig på fuld tid tog fart for et år siden. For sidste efterår og vinter havde jeg også rygende travlt, fortæller Torben.

Og skulle der dukke opgaver op, som Torben er usikker på, så har han fagfolk i baghånden, som han kan rådføre sig med.

- Så kan jeg få lidt staldtips, for det handler jo om at arbejdet skal gøres ordentligt, mener Torben.

Annonce

Fra Grindsted

Torben Lauridsen er født og opvokset i Grindsted. Skolegangen foregik på Søndre Skole, og bagefter kom han i lære som mekaniker hos Nielsen og Aarstrup, der solgte og servicerede Austin, Morris og Lada, i Nørregade.

Han blev udlært i 1989 og blev derefter ansat hos Volvo, hvor han var i 18 år, frem til 2008.

- Jeg var værkfører hos Volvo de sidste otte år, jeg var der. Fra 2008 og frem til 2016 var jeg først værkfører hos VW og Skoda i Grindsted og værkstedschef hos VW og Skoda i Fredericia, fortæller Torben.

De seneste tre år har han som nævnt været værkfører på deltid hos Jensen & Nørgaard og arbejdet for sig selv ved siden af.

Helt sluppet bilerne har han dog ikke endnu. Han fungerer således som konsulent for Jensen & Nørgaard indtil firmaet har fundet en afløser for ham.

Torben er gift med Helga, der er ansat i arbejdsmarkedsafdelingen i i Billund Kommune.

Parret har to voksne døtre på 32 og 28 år, og tre børnebørn på ni og fem år og 11 måneder.

Torben Lauridsen kan fanges på Facebook og telefon: 3070 5176.

Jeg har altid godt kunnet lide og gå og ordne alle mulige ting, og tømrerfaget har jeg altid godt kunnet lide

Torben Junker Lauridsen


Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Under nedlukning var Magion næsten tomt – nu glæder Henrik sig til kampsportscenter og ny efterskole

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Stig har drømt det meste af livet om at komponere "det store i kirkemusikken": Du kan være med, når han gør drømmen til virkelighed

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Se billederne: Prutter, lort og tis - børnene er vilde med Onkel Rejes Julefis

Ugeavisen Grindsted

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Billund Ugeavis

Legoland søger medarbejdere: Du kan få løn for at lege med Legoklodser

Ugeavisen Grindsted

Pølsemand Harlys nytårsønske er overdækkede siddepladser på Torvet

Billund Ugeavis

Det vil jeg arbejde for i byrådet

Ugeavisen Grindsted

Jul i Grindsted 2021: Vindertal 5. december

Ugeavisen Grindsted

Annette Lundgaard får plads blandt regionens toppolitikere: Ole Marcussen får plads i to udvalg

Ugeavisen Grindsted

Skal de ældre nu trille helt op i nordvestbyen?

Ugeavisen Grindsted

Jul i Grindsted 2021: Vindertal 4. december

Ugeavisen Grindsted

Se billederne fra den store reception i Magion: Ib Kristensen blev fejret for et liv på 70 år og en borgmestertid på 20 år

Billund Ugeavis

Se, hvem der vandt årets handicappriser

Ugeavisen Grindsted

Coronafrygten har fået Anni til at forlade sit elskede job i børnehaven

Ugeavisen Grindsted

Når Billund Kommune ikke har 250 kroner: Så sørger Filskov Friskole & Børnehave selv for kagemand

Ugeavisen Grindsted

Jul i Grindsted 2021: Vindertal 3. december

Ugeavisen Grindsted

To mænd i varebil har stjålet 30 europaller fra supermarked: Her er det seneste fra politiets døgnrapport

Ugeavisen Grindsted

Grindsteds handelsformand trænger sådan til en julefrokost: - I 2022 må det altså lykkes!

Ugeavisen Grindsted

Skoleeleverne fik et indblik i vejen ind og ud af et misbrug

Ugeavisen Grindsted

Jul i Grindsted 2021: Vindertal 2. december

Ugeavisen Grindsted

DM-hattrick af Siv

Ugeavisen Grindsted

Ny koncert med Michael Falch

Ugeavisen Grindsted

Der er stor efterspørgsel på Majas private lektiehjælp: Under nedlukningen fik hun travlt

Annonce