Annonce
Ugeavisen Grindsted

Læs uddrag af ny bog af Grindsted-forfatter: - Øjenkontakten med Josefine skræmmer mig

Uddrag af roman: Jeg sover altid godt. Det har jeg altid gjort hele mit liv, selv på trods af alt det, der skete. Det er det, der altid bærer mig igennem, gør mig stærk nok. Om morgenen skinner solen fra en skyfri himmel, og jeg nynner, mens jeg laver kaffe. Morgenen er helt klart mit yndlingstidspunkt på dagen.

Tankerne vandrer af sig selv tilbage til det glansbillede, jeg serverede for Josefine i aftes. Det var en smuk historie. Det er ikke løgn, ikke med mindre at tie er det samme som at lyve. Det kan godt være, at Afrika var den værste tid i mit liv, men det var trods alt også den bedste. Unge mennesker føler så stærkt. Nu nyder jeg mit stille otium i skoven med en følelse af tilfredshed, som jeg aldrig har kendt til før. Tanker om Afrika og John kan bryde den op, og det er det sidste, jeg har brug for.

Vandet bobler op gennem kaffemaskinen og løber ned over bønnerne. Den dybt-brune væske stiger langsomt op i kanden. Duften bringer endnu flere minder tilbage. Jeg lukker øjnene og ser mig selv sidde på verandaen i Rhodesia med et stort krus duftende kaffe i hænderne, mens jeg kigger forbi plænen og ud over tobaksmarkerne, hvor solen er ved at brænde morgendisen af.

Annonce

Resolut vender jeg mig om og går ud i bryggerset. Det hjælper ikke at dvæle i fortiden. Jeg tager gummistøvler på og griber havesaksen, som ligger på den velkendte plads i vindueskarmen lige ved døren.

Der er ting i min fortid, som jeg helst vil glemme, og jeg håber sådan, at Josefine er ramt af noget mindre alvorligt. Da jeg når roserne, har morgenluften udraderet alle tanker om fortiden. Duggen ligger tungt, selvom solen er ved at blive lun. Det bliver den skønneste forsommerdag i dag, en af den slags, hvor det er perfekt at sidde under det store kastanjetræ, drikke te, læse og glemme alt omkring mig.

Jeg klipper ni hvide roser til en buket. Fra bunden af bladene spreder et net af rosa sig. Det er så let, at det flyder som luft op mod den rene hvidhed i bladets top. Jeg elsker de roser. Et langt øjeblik kigger jeg ned mod skovbrynet i bunden af haven. Dådyrene kommer af og til ud på plænen for at græsse tidligt om morgenen. Da ingenting bevæger sig, går jeg op mod huset igen. Jeg følger mine egne mørke fodspor i duggen tilbage til døren.

Indenfor sidder Josefine ved køkkenbordet med et krus kaffe mellem hænderne. Hun svarer ikke på mit ”godmorgen”, men stirrer blot på mig, mens jeg arrangerer roserne i en vase.

”Du er tidligt oppe,” siger jeg, mens mine hænder sætter den sidste rose i vasen og retter buketten til. Mine fingre stryger langs et kronblads silkebløde overflade, hvor den friske dug er begyndt at forsvinde, efter de er kommet ind i varmen. Jeg skubber vasen længere ind på bordet, tager en brødkurv og lægger boller i den.

”Jeg kunne ikke sove længere.” Hendes tone er flad, og der er store mørke rande under øjnene.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Hun har tydeligvis hverken sovet særligt godt eller nok, men hvad kan jeg gøre, hvis hun ikke vil tale med mig? Jeg sætter hurtigt morgenmad på bordet. Det er første gang, mens Josefine har været i Elverhuset, at vi har chancen for at spise morgenmad sammen.

”Hvordan går det i grunden?” Jeg skænker kaffe, puster, tager en slurk og kigger på hende hen over kanten af kruset.

”Udmærket, tak.” Josefine kigger ned på sine egne hænder.

”Josefine?” Jeg ville ønske, at hun ville stoppe med at lukke af på den måde. Ting, der bliver holdt inde, har det med at vokse sig store og uoverskuelige.

”Jeg kan ikke tale om det endnu!” Josefines stemme er skarp, da hun kigger op og møder mit blik.

Brødkniven glider ned gennem en bolle. Jeg lægger de to halvdele på min tallerken. Øjenkontakten med Josefine skræmmer mig. Hun har været her længe nok til, at jeg har vænnet mig til, at hun ser på bordpladen, ikke på mig, og aldrig siger noget af betydning. Nu lyser smerten ud af hende. Måske er det her er et gennembrud.

Jeg smører smør på bollen, lægger ost på og tager en bid, mens jeg nikker og sender hende et beroligende smil.

I de få, korte uger, hvor Josefine har været i mit hus i skoven, har vi ikke hørt fra George, hendes forlovede. Eller det vil sige, at mig bekendt, så har hun ikke været i kontakt med ham. Hun har smidt sin telefon i køkkenet, og så vidt jeg ved, har hun ikke rørt den, siden hun kom. Hun har afskåret sig selv fra omverdenen, og han har ikke forsøgt at kontakte Elverhuset på andre måder. Måske er det derfor, at Josefine virker så deprimeret. Efter min mening er George nu ikke noget større tab. Han minder mig alt for meget om Arthur, og den analogi giver mig myrekryb.

Øjenkontakten med Josefine skræmmer mig. Hun har været her længe nok til, at jeg har vænnet mig til, at hun ser på bordpladen, ikke på mig, og aldrig siger noget af betydning. Nu lyser smerten ud af hende. Måske er det her er et gennembrud.

Hvis George har brudt forlovelsen, så er det ved at være tid, at Josefine ranker ryggen igen og finder ud af, at hun kan klare det mindst lige så godt alene. Hun er ung, smuk, veluddannet og meget velhavende. Hun kan sagtens gøre det bedre.

Jeg ryster på hovedet. Hvem tror jeg, jeg er? Det er ikke op til mig at afgøre det, og jeg bør heller ikke kaste med sten, når jeg selv bor i et glashus. Jeg ser straks John for mine øjne.

1960’erne havde været fyldt af oprør og frigørelse, men jeg levede et beskyttet liv i en anerkendt familie. Frigørelsen fandt aldrig rigtigt vej derind, men jeg kæmpede heller ikke for det. Jeg var ikke stærk nok, da jeg var ung. Brylluppet stod i 1959, og jeg var skræmt, både over min dominerende mand og verden i al almindelighed.

Jeg ser over på Josefine og tænker tilbage på, da hun præsenterede mig for George for første gang. Hans ligheder med Arthur er slående. Arthur har været død i mange år, men det var som at se ham komme tilbage. De lignede ikke hinanden i udseende, men der var noget ved den måde, George førte sig på, som fik iskolde ilinger til at løbe mig ned ad ryggen.

Hvis den mand har gjort mit barnebarn fortræd, så ved jeg ikke, hvad jeg gør!

Josefine spiser kun en halv bolle med smør og ost. Det ser ud, som om hun tvinger den ned. Alligevel er jeg godt tilfreds. Det er den første morgen, jeg har set hende spise noget overhovedet.

”Jeg er ikke vant til at få morgenmad.” Hun smiler undskyldende og springer op. ”Men jeg tror, jeg vil gå en tur.” Med de ord forsvinder hun ud ad døren uden at vente på svar.

Jeg kigger hovedrystende efter hende og går så i gang med at rydde op efter morgenmaden. Da alle tingene er sat ind i køleskabet igen, tager jeg den sidste halve bolle med ost og kruset med kaffe med ud i kurvestolen. Duggen er fuldstændig fordampet nu, og solen luner godt.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Afgående byrådsmedlem er ny formand for integrationsforening

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Nu kan du også købe begravelsen online: Nogle vil hellere sidde hjemme i fred og ro

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Lars Lilholt spiller julekoncert i Magion

Ugeavisen Grindsted

Grindsted Skakklub er truet på eksistensen

Ugeavisen Grindsted

Ældresagen går travlt efterår i møde

Ugeavisen Grindsted

Bettina har elsket historie, siden hun var barn: Nu har hun fået et drømmejob på museet

Ugeavisen Grindsted

Foredrag stiller skarpt på danske kvindeskæbner

Ugeavisen Grindsted

Det første halve år som selvstændig er gået godt: - Jeg har på intet tidspunkt fortrudt mit valg om at åbne min egen blomsterbutik

Ugeavisen Grindsted

Skal du med? Michael Falch & Dét Band optræder i Magion

Ugeavisen Grindsted

Korleder vil have flere med: - Mange mennesker er gennem coronaens svøbe blevet lullet ind i en ensomhedens tilstrækkelighed eller det virtuelle samhørighedssurrogat

Ugeavisen Grindsted

Grindsted-forretninger søger mod mere plads: Optikerne havde travlt på den første åbningsdag

Ugeavisen Grindsted

Jul i Grindsted: Salget af julekalendere begynder den 2. oktober

Ugeavisen Grindsted

3F støtter op om Krogager Boldklub

Ugeavisen Grindsted

Det skabte panik, da to mand begyndte at fjerne terrassen på Torvet: Men politiker kom til undsætning

Ugeavisen Grindsted

Røde Kors' landsindsamling nærmer sig

Ugeavisen Grindsted

Grindsted - Den Grønne Hovedstad inviterer: Gratis foredrag og workshop

Ugeavisen Grindsted

Den midaldrende Greta

Ugeavisen Grindsted

Fagforening støtter fodboldklubber

Ugeavisen Grindsted

Kommune og region inviterer til borgermøde om Grindsted-forureningerne

Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: Drop arbejdsmailen og mobilen i ferien

Ugeavisen Grindsted

Lars Gyldenkrone blev hædret: - For mig er det her på størrelse med at få Ridderkorset

Ugeavisen Grindsted

Ulvetimegudstjenesten fejrer 10-års jubilæum

Ugeavisen Grindsted

Hvad siger du til VR-briller og skærmbesøg i ældreplejen? Formand for ældreråd har nogle betænkeligheder

Annonce