Annonce
Ugeavisen Grindsted

Ugens Portræt: Laila lærte at regne med vingummibamser

Laila Pedersen og hele hendes familie har altid været vild med kort og brætspil. Foto: Jan Kronvold
Laila Pedersens far lærte hende og hendes seks søskende at regne ved hjælp af vingummibamser. Belønningen var bamserne, og regningen har hængt ved lige siden.

Starup: Laila Bjernemose Pedersen har altid været glad for regning og matematik.

Og hun ikke et sekund i tvivl om, hvor den interesse stammer fra. Den kommer fra hendes nu afdøde far.

- Jeg har altid været god til matematik. Vi var syv søskende og vores far lærte os alle at regne ved hjælp af vingummibamser. Når vi regnede rigtigt, fik vi lov til at spise dem. Det har hængt ved, fortæller Laila Pedersen.

For hende har tallene hængt så meget ved, at hun nærmest ikke har lavet andet i hele sit voksenliv end arbejde med tal på - den ene eller anden måde.

Laila Pedersen er 41 år. Hun er født i Skovlund, men flyttede med sine forældre til Starup, da hun blot var otte måneder gammel.

Hendes skolegang foregik først på Starup Skole og senere på Agerbæk Skole. Efter folkeskolen gik hun på handelsskolen i Grindsted - i dag Erhvervsgymnasiet.

I 2001 blev hun udlært som regnskabsassistent med speciale i regnskab hos Nordisk Dæk Import i Brørup.

- Da jeg var udlært tog jeg til Aalborg, hvor jeg efterfølgende læste i fem år og bestod eksamen som Cand.Merc.Jur. på Aalborg Universitet, fortæller Laila.

Annonce

Hobbybutik som 17-årig

Så fulgte ansættelser hos Skat, i et elselskab, hos Skjern Lastbil og dækcenter inden hun kom til Dansk Kabel TV i Esbjerg. Det var på det tidspunkt, at hun etablerede sit eget lille bogholderi-firma, Bjernemoses Bogholderi.

- Jeg kunne ikke komme på deltid hos Dansk Kabel TV, hvor jeg i alt var i seks år. Derfor skiftede jeg til et job hos Lunde Taxa, hvor jeg står for lønregnskaberne, fortæller Laila Pedersen.

Motion på forskellige måder har topprioritet hos både Laila Pedersen og hendes kæreste. Foto: Jan Kronvold

Hun mener selv, at det nok altid har ligget i generne, at hun skulle være selvstændig. Det blev hun i øvrigt, da hun kun var 17 år. Der drev hun i 15 år en lille hobbybutik, men da den brændte stoppede Lailas tid som selvstændig i en periode.

På hjemmefronten bor Laila ammen med sin kæreste Brian, der arbejder på DuPont i Grindsted. Parret har ingen børn, men i stedet to katte, Diva og Ariel.

Annonce

Motion bliver prioriteret

I fritiden fylder kortspil og brætspil rigtig meget for Laila Pedersen og hele hendes familie.

- Vi har altid spiller meget kort og forskellige brætspil i familien. Vi har oprettet en gruppe på Facebook, hvor vi skriver hvornår vi spiller. Vi har gerne brætspilsaften en gang om måneden, fortæller Laila Pedersen.

Den store spillelyst er også den væsentligste grund til, at Laila og hendes kæreste er i gang med at renovere førstesalen på huset. Der er blevet revet  et par vægge ned, og planen er, at det skal være et stort spillerum, så hele familien kan være der.

Laila Pedersen har gået til skydning siden hun var syv år, men de sidste par år er det ikke blevet til så meget på grund af travlhed i firmaet.

Motion bliver til gengæld prioriteret i Laila Pedersens liv. Hun går til crossdance og styrketræning i den lokale idrætshal.

- Vi har lige fået lov til at gå i gang igen, men endnu er det udendørs, fortæller Laila.

Desuden cykler både hun og Brian meget.

- Vi prøver på at få lavet motion på forskellige måder, siger Laila.

Ellers går fritiden med vennekredsen i det omfang, som det er ellers er tilladt i disse corona-tider.


Jeg har altid været god til matematik. Vi var syv søskende og vores far lærte os alle at regne med vingummibamser. Når vi regnede rigtigt, fik vi lov til at spise dem. Det har hængt ved

Laila Pedersen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Konfirmationsliste

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

25 år på Agrometer

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Spilletider byttet om

Ugeavisen Grindsted

Lions fik lange arme

Annonce