Annonce
Ugeavisen Grindsted

Virksomheder skal hjælpe Jobcenter Billund

Lokale virksomheder skal hjælpe Jobcenter Billund med at blive endnu bedre. Arkivfoto: Christer Holte
Billund Kommune vil høre de lokale virksomheder om, hvordan Jobcenter Billund kan blive endnu bedre.
Annonce

Billund Kommune: I flere år har Billund været en af Danmarks meste erhvervsvenlige kommuner, og Jobcenter Billund blev i efteråret kåret som landets bedste jobcenter af Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Nu vil Billund Kommune blive endnu bedre, lyder det i en pressemeddelelse.

Derfor sender kommunen snart et spørgeskema ud til en lang række lokale virksomheder for at spørge, hvad kommunen kan gøre anderledes for i endnu højere grad at skabe et jobcenter, som leverer mest mulig værdi for virksomhederne og mest mulig service for borgerne i kommunen.

Her bliver virksomhederne blandt andet spurgt til deres erfaringer med jobcentrets service inden for rekruttering, opkvalificeringsforløb, praktik og fastholdelse.

Annonce

Midlertidigt udvalg

Afsender på spørgeskemaet er et nyt, midlertidigt politisk udvalg i kommunen. Udvalget blev nedsat sidste år for at gøre beskæftigelsesindsatsen i Billund Kommune endnu bedre.

- I udvalget ser vi bredt på beskæftigelsen i kommunen, men vi dykker også ned i nogle særlige områder, som nu vores virksomhedsservice. Derfor inviterer vi en lang række af kommunens virksomheder til at give deres mening til kende om, hvordan det egentligt ser ud med virksomhedsservicen i vores jobcenter gennem en spørgeskemaundersøgelse. Vi håber, at mange vil deltage, så vi får et så fyldestgørende billede som muligt, siger Ole Marcussen, der er formand for udvalget i pressemeddelelsen.

I udvalget sidder formand Ole Marcussen (S), Lars Hansen (K), Bjarne Larsen (V), Kris Jensen Skriver (S), Annette Lundgaard (V) og Mogens Jørgensen (DF).

Udvalget er et midlertidig politisk udvalg, som skal kigge på beskæftigelsesområdet i Billund Kommune. Udvalget bliver også nogle gange kaldt et paragraf 17, stk. 4-udvalg, da det er den paragraf i Styrelsesloven, som giver Byrådet mulighed for at nedsætte midlertidige politisk udvalg til at varetage særlige opgaver.


Vi inviterer en lang række af kommunens virksomheder til at give deres mening til kende om, hvordan det egentligt ser ud med virksomhedsservicen i vores jobcenter gennem en spørgeskemaundersøgelse

Ole Marcussen (S)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

40 års jubilæum

Annonce