Annonce
Ugeavisen Grindsted

Wine N' Fun: Jens holder vinfest i sin baggård

Vinhandler Jens Sørensen inviterer til baggårdsfest lørdag den 7. august på Birketorvet. Under halvtaget skal musikken spille og der bliver desuden tre vinbarer. Foto: Jan Kronvold
Jens Sørensen fra vinbutikken Wine N' Fun holder den 7. august vinfest med levende musik, mad og vinbarer i sin baggård på Birketorvet. Det er helt gratis at deltage.

Grindsted: En af de første lørdage i august er Grindsted Stadion normalt fyldt op med festglade mennesker til Musik i Gryden.

Sådan skulle det ikke være i 2020, og i år har coronaen også gjort, at det ikke er muligt at afvikle den populære musikfest på fodboldbanen på Søndre Boulevard.

Fest bliver der nu alligevel i år i Grindsted. Dog ikke i helt så stor målestok som Musik i Gryden, men mindre kan også gøre det i disse fest-fattige tider.

Annonce

For den 7. august inviterer vinhandler Jens Sørensen fra Wine N' Fun til "backyard wineparty" - eller vinfest i baggården - bag ved Vestjysk Bank på Birketorvet.

Det endelige program er endnu ikke helt på plads, men det ligger nogenlunde fast, at der bliver levende musik, tre temabarer med vin, øl og gin, og der bliver mulighed for at købe mad.

Og det bedste er næsten, at der er gratis entré til vinfesten.

- Når nu Musik i Gryden igen i år er aflyst, så er det oplagt at lave noget andet. Og det kunne være hyggeligt at lave nogle ting, som er lidt anderledes, siger Jens Sørensen.

Konceptet med en vinfest i baggården blev prøvet af i Brande sidste år af Jens Sørensens samarbejdspartner og gode ven, Søren Rasmussen, og det blev en stor succes.

Syng bare med

- Det kunne også være sjovt, hvis Wine N' Fun kunne forbindes med, at vi er anderledes, mener Jens Sørensen.

Der bliver både noget voksenmusik, som man kan synge med på om eftermiddagen, og så kommer Dr. Diesel fra Sdr. Omme og giver den fuld gas om aftenen.

Maden er lagt i hænderne på Dorthe Eienstrand fra Alletiders Café, der skal sørge for, at ingen sulter under baggårdsfesten.

Jens Sørensen har bestilt godt vejr til vinfesten i baggården, hvor der er plads til omkring 300 mennesker. Foto: Jan Kronvold

- Det bliver noget streetfood, grillpølser og den slags. Jeg skal selv fokusere på drikkevarerne i de tre barer, siger Jens Sørensen.

Der bliver plads til mellem 250 og 300 feststemte gæster i gården, men kommer der flere, så kan det også håndteres, idet Birketorvet også kan tages i brug.

- Der bliver opstillet borde og stole i gården, men folk må gerne tage en festivalklapstol under armen, siger Jens Sørensen.

Udover vin fra de tre barer bliver der også skænket øl, sodavand og almindeligt vand, og der kan også købes is og popcorn.

Annonce

Der er bestilt godt vejr

- Jeg har bestilt sommer og sol, og det er bare øv, hvis det regner. Men vi sørger for at sætte en masse parasoller og pavilloner op, så vi kan få en hyggelig baggårdsstemning, siger Jens Sørensen.

Han understreger, at baggårdsfesten ikke skyldes corona, og det er heller ikke en erstatning for Musik i Gryden, men et supplement, og idéen om en fest i gården er ikke ny for vinhandleren. En sådan fest havde han nemlig allerede i tankerne da han åbnede Wine N' Fun i Vesterbrogade i oktober sidste år.

- Jeg kan måske være med til at skabe en ny tradition, og i år var det oplagt at lægge festen i den weekend, hvor Musik i Gryden skulle have været. Til næste år bliver måske en anden dato, siger Jens Sørensen, der heller ikke lægger skjul på, at det også er for at vise sin butik frem.

En sådan baggårdsfest kræver mere end én mand, og Jens har hidkaldt assistance fra hele familien og lidt til, for at det hele kan komme til at spille optimalt.

Annonce

Håber på mere end 100

Succeskriteriet for Jens er ikke, hvor mange der kommer, men at det bliver en god dag, og at alle hygger sig.

- Jeg håber da, at der kommer mere end 100 mennesker, erkender Jens Sørensen.

Backyard wineparty

Vinfesten i baggården på Birketorvet foregår lørdag den 7. august fra klokken 14 til klokken cirka 22.

Det endelige program ligger endnu ikke fast, men det bliver offentliggjort på Facebook, så snart det er klar.

Der er gratis adgang.

Man skal ikke melde sig til, men bare dukke op lørdag den 7. august klokken 14.00 i gården bag butikken på Birketorvet, og man kan komme og gå, som man vil.

- Der er Torvedag på Torvet, som slutter klokken 13.00, så passer det med, at vi åbner klokken 14. Vi overholder naturligvis alle de gældende corona-restriktioner, siger Jens Sørensen.


Når nu Musik i Gryden igen i år er aflyst, så er det oplagt at lave noget andet

Jens Sørensen, Wine N' Fun
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Tyveknægte på spil flere steder i Grindsted

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Kunstbulancen rammer Billund og Grindsted

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Læserbrev: Tak til Skjold Burne i Grindsted

Ugeavisen Grindsted

Væk med regneark og mere tillid til personale

Ugeavisen Grindsted

Tyv var tørstig: Snuppede drikkevarer fra udhus på Ribersvej

Ugeavisen Grindsted

Ugens Portræt: Coronaen satte fut i Malenes bogprojekt

Ugeavisen Grindsted

Jagten på den bedste jagtskytte går ind

Ugeavisen Grindsted

Anmeldelse: Lovende debut

Ugeavisen Grindsted

Bike & Run Stafetten udvider med rute til gående

Ugeavisen Grindsted

Indbrudstyv på spil i Engsøparken

Ugeavisen Grindsted

Debut som forfatter: Malene Klein udgiver krimi

Ugeavisen Grindsted

Sports- og Kulturgalla i Magion: Billetsalget er åbnet

Ugeavisen Grindsted

Træningen til den nye håndboldsæson er i gang: Du kan se Grindsteds træningskampe gratis

Ugeavisen Grindsted

Slut med blomster i Vestergade: Lone Lorentzen lukker Kræmmerhuset

Ugeavisen Grindsted

Karensminde genopliver den gamle høst

Ugeavisen Grindsted

Se billederne: Seniorer holdt sommerfest mellem regnbyger og sol på Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Idræt om dagen inviterer til sommerfest på Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Ny projektleder: Marie skal være med til at føre grønne tanker ud i livet

Ugeavisen Grindsted

Ældresagen inviterer til naturvandring i Baldersbæk Plantage

Ugeavisen Grindsted

Set fra Min Verden: Mere liv i Grindsted

Ugeavisen Grindsted

Indbrudstyv på spil i Grindsteds vestby

Ugeavisen Grindsted

Nu er opførelsen af de nye almene boliger i Filskov påbegyndt

Ugeavisen Grindsted

Sonja drømte om at blive sygeplejerske: Det blev i stedet til et liv i skoven

Annonce