Annoncørbetalt indhold

Den nordiske mytologis betydningsfulde guder

PR-foto credit

Denne artikel er sponsoreret af historienet.dk

I den nordiske mytologi findes der mange flere end bare én gud. Vikingerne var nemlig polyteister, og de gik meget op i at blote (ofre) regelmæssigt til deres betydningsfulde guder for at opnå blandt andet frugtbarhed, sejr i krig og et godt ægteskab.


Blandt de mange velkendte nordiske guder som den enøjede overgud Odin, tordenguden Thor samt den intelligente og løgnagtige halv-gud-halv-jætte Loke, findes der også en række meget betydningsfulde gudinder. Den nordiske mytologi er nemlig ikke bleg for at give magt og betydning til de stærke nordiske guders modstykker og koner, der også har fået en velfortjent plads i mytologien.


Den nordiske kærlighedsgudinde Freja

En af den nordisk mytologis mest kendte gudinder er den smukke kærlighedsgudinde Freja. Hun er datter af havguden Njord og søster til frugtbarhedsguden Frej med det lignende navn.


Freja bliver i den nordiske mytologi anset som gudinde for både frugtbarhed og forplantning, men også for forelskelse og ulykkelig kærlighed. Derudover er Freja også knyttet til døden og efterlivet, da de faldne krigere, der ikke endte hos Odin i Valhalla, eftersigende kunne nyde livet efter døden i Frejas hjem Folkvang sammen med hende.


Frejas kæreste ejendel og vigtigste kendetegn er hendes halssmykke Brisingamen, som den provokerende ballademager Loke blandt andet har stjålet for egen morskabs skyld.

Udover at have dette halssmykke som kendetegn, afbildes Freja ofte i sin vogn, der bliver trukket af to katte.


Frigg, Idun, Hel og de andre betydningsfulde nordiske gudinder

Den nordiske mytologi indeholder mange flere vigtige gudinder end blot kærdlighedsgudinden Freja.


Gudinden med den højeste status er Odins kone Frigg, som er gudinde for ægteskabet og var en vigtig gudinde for vikingetidens kvinder. Hun har tilmed har fået ugedagen fredag opkaldt efter sig. Udover at have evnen til at kunne se alle menneskers skæbne og se ud i fremtiden som hendes mand Odin, så kunne Frigg flyve ud i verden iført sin kendetegnende falkeham, når hun havde lyst.


En anden betydningsfuld gudinde fra den nordiske mytologi er frugtbarhedsgudinden Idun, også kaldet Ydun, der er gudinde for den evige ungdom. Hun er blandt andet kendt for sit træ med æbler, der holder de andre nordiske guder unge og forhindrer dem i at ældes og sygne hen.


Den dystre dødsgudinde Hel er datter af den løgnagtige nordiske gud Loke og jættekvinden Angerboda samt søster til mytologiens monstre Fenrisulven og Midgårdsormen. Hun blev med sin blåsorte, rådnende krop forvist til dødsriget af overguden Odin, hvor hun modtager dem, der dør i andre situationer end krig og kamp, for eksempel på grund af alderdom eller sygdom. Den nutidige vending “at slå ihjel” stammer faktisk fra den oprindelige version “at slå i Hel”, der henviser til vikingernes tro på Hels dødsrige, som hverken de nordiske guder eller vikingerne ønskede at ende i.


Du kan læse mere om Freja og de andre nordiske gudinder her.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.

  • PR-foto credit